Tag Archive for: Negativ energi

02.02.2015
02 feb 2015

Hvor tit kigger medarbejderne på dig?

Hvor tit kigger medarbejderne på dig? Og hvilke signaler sender du til dem?

Hvis vi til sammenligning ser på, hvad aber gør, så kigger de faktisk på deres “chef” hver 20-30. sekund, og der er en helt bestemt grund til, at de meget ofte kigger på deres leder. Svaret på dette og hvad parallellen til os mennesker er, finder du i nedenstående YouTube video:

God fornøjelse!

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

14.09.2013
14 sep 2013

Energi smitter

Energi smitter som bekendt. Men du vidste måske ikke, at energi også kan “smitte” mellem et fysisk apparat som en metronom (et apparat som signalerer taktslag med enten lyd eller lys). Men det kan faktisk lade sig gøre, hvilket du kan se i nedenstående video.

32 metronomer bliver startet på forskellige tidspunkter, hvilket betyder at de ikke går i takt med hinanden til at starte med. Hvis metronomerne er placeret på et fast underlag, vil de blive ved med ikke at gå i takt med hinanden, da der stort set ikke overføres energi mellem metronomerne. Bliver de derimod placeret på et mere bevægeligt underlag, som det i videoen, vil metronomerne stille og roligt begynde at gå i takt med hinanden – ganske enkelt ved at energi fra en metronom smitter til en anden.

Budskabet er naturligvis, at energi smitter og at bevidsthed omkring dette kan gøre en enorm forskel i samspillet blandt mennesker. De fleste mennesker gemmer på skjulte energireserver, som kan mobiliseres gennem målrettet arbejde med motivation og mening.

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 
PS: Hvis du er i tvivl om, at energi smitter, så prøv at smutte forbi borgerservice på dit lokale rådhus og få lavet et kørekort eller pas. De fleste vil opleve, at de bliver påvirket af en energi, som typisk ikke er opløftende, men derimod smager af langsommelig bureakrati og tunge processer. Hvis du derimod står sammen med nogle venner i forhallen til en biograf, vil du til gengæld blive smittet med god energi og en positiv stemning, fordi du og de andre gæster glæder sig til at se en god film.
 

© Copyright 2015 energio