Tag Archive for: Emotionel energi

30.03.2015
30 mar 2015

Få mere energi i hverdagen

Hvis talen falder på begrebet personlig energi, tænker mange mennesker ofte at man kun har en samlet mængde energi at gøre godt med, og at man billedeligt talt kun har ét “batteri” at trække på i hverdagen.

Efter min mening har du ikke kun har ét batteri at trække på, men derimod hele fem batterier eller cylindre som du vil. Ved at arbejde med fem forskellige former for energi, kan du få mere energi i hverdagen. Disse fem energier har hver især og tilsammen har stor indflydelse på din evne til at performe i hverdagen og skabe resultater – såvel på jobbet som privat.
 
Læs mere

27.03.2015
27 mar 2015

Hvad er emotionel energi?

Emotionel energi drejer sig om kvaliteteten af din energi, hvor den fysiske energi kan beskrives som din samlede kvantitative energi.

Kan du nikke genkendende til en mandag morgen á la denne? Du er kommet for sent i seng søndag aften. Weekenden sluttede alt for hurtigt, og du ville lige suge det sidste ud af søndagen ved at trække den til midnat. Du er derfor slet ikke udhvilet, da vækkeuret ringer kl. 6.00, “snoozer” du den lige i 20 minutter ekstra.

Ergo er du bagud med det hele: 20 minutter mindre til at lave morgenmad til hele familien, få det spist, få smurt madpakker, komme i bad, få sendt ungerne i skole og komme ud af døren til arbejde. Trafikken på motorvejen er forfærdelig langsom denne morgen. Du er godt irriteret og stresset, da du langt om længe ankommer en halv time forsinket og et kvarter for sent til mandagens første møde på kontoret.

Det bliver ikke bedre af, at din favoritparkeringsplads er optaget og at kaffemaskinen på kontoret er gået i stykker. Møgmandag! Træt og frustreret undlader du ikke at fortælle dine kolleger om idioterne på motorvejen og udtrykker højlydt din frustration over, at der ikke er noget kaffe.

Hvis du nu skal være helt ærlig, hvorfor skal det så egentlig gå ud over kollegerne på arbejde, at du kom 20 minutter for sent op? Hvis det er nogen trøst, så er du ikke alene om det. For det sker ugentlig for rigtig mange og alle har prøvet det. Desværre lader vi det ofte helt uretfærdigt ud over familie, venner og kolleger. Alt det der skete i det tænkte eksempel har nærmest intet at gøre med firmaet eller kollegerne. Og under normale omstændigheder burde der være overskud nok til, at man ryster på skuldrene af køen på motorvejen, at favoritparkeringspladsen er optaget og at der ikke var noget kaffe. Drik i stedet en kop god te i stedet og spørg dine kolleger, om de har haft en god weekend. Smil over livet, det er faktisk ikke så tosset endda :-)

Uanset om man er fan af Ole Henriksen eller synes at han er helt forfærdelig, så kan ingen tage hans altid positive tilgang til livet fra ham. De fleste vil med stor sandsynlighed få en nemmere og bedre mandag morgen, hvis de bestemte sig for at sige “I love it” til det hele eller i det mindste sige “pyt” :-)

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

23.03.2015
23 mar 2015

Du har 5 forskellige former for energi du kan arbejde med

Du har 5 forskellige former for energi du kan arbejde med i hverdagen. Imidlertid er der mange, der tror at man kun har en samlet energimængde at gøre godt med når dagen starter – altså at man billedeligt talt kun har ét “batteri” at trække på i løbet af dagen.

Hos energio tror vi på, at man skal se begrebet energi langt mere nuanceret. Vi tror på, at alle mennesker har fem forskellige former for energi, vi kan arbejde med. Hver af disse fem energi fungerer både hver for sig og sammen, og alle fem energier har en meget stor indflydelse på vores evne til at performe i hverdagen og skabe resultater – såvel på jobbet som privat.

Energipyramiden fra energioDe 5 forskellige energier er:

For at visualisere de fem forskellige energiformer, har vi udarbejdet en såkaldt energipyramide som vi bruger aktivt som model i arbejdet med vores kunder. Ved løbende at have en bevidsthed omkring de fem forskellige energiformer og arbejde målrettet med dem, er det muligt at frigøre ekstra energi, som kan kanaliseres over i konkrete handlinger og forandringer.

Disse fem forskellige energiformer er selvsagt tæt forbundne, og har stor indflydelse og effekt på hinanden – både i forhold til at kunne begrænse (negativ spiral) eller forstærke energierne (positiv spiral) indbyrdes.

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

11.06.2014
11 jun 2014

Ser du begrænsninger eller muligheder?

Ser du begrænsninger eller muligheder?

I starten af 1900-tallet blev to skosælgere sendt til Afrika for at vurdere forretningsmuligheder.

Efter at have været afsted nogen tid, sendte de to sælgere telegrammer hjem til deres chef for at give en status.

Den ene skosælger skrev: “Situationen er håbløs, de indfødte bruger overhovedet ikke sko”.

Den anden sælger skrev i sit telegram: “Fantastiske muligheder, ingen bruger sko endnu”.

Ovenstående vandrehistorie er selvsagt blevet fortalt igen og igen, ikke mindst blandt sælgere. Imidlertid er moralen i historien ikke kun , om sælgere vælger at se begrænsninger eller muligheder i en given situation. Den nøjagtig samme tankegang gælder jo alle uanset, hvad vi beskæftiger os med jobmæssigt eller for den sags skyld i privat sammenhæng.

energios energikvadrantJeg arbejder til hverdag med energiboost, motivationsforedrag og energicoaching i virksomheder og organisationer, som eksempelvis har været udsat for store reorganiseringer, har haft stressramte medarbejdere eller en hård periode med svigtende resultater, svækket moral og negativt energiniveau til følge. I den sammenhæng er arbejdet med den emotionelle energi i virksomheden en af de vigtigste elementer i det at få skabt et godt og positivt arbejdsklima.

Vi kan ikke alle have det samme fantastisk høje og positive humør som eksempelvis den altid glade Ole Henriksen. Ikke desto mindre er det afgørende, hvis man skal skabe positive resultater og sikre et godt arbejdsmiljø på den lange bane, at alle hver især bidrager med god og positiv energi i hverdagen.

Naturligvis skal der være plads til, at man kan have en dårlig dag eller til at der bliver talt ud om en problemstilling, men når det er sagt, så er god energi i hverdagen et absolut must. Det er alene derigennem, at man får medarbejderne til at performe allerbedst, og netop får dem til at se muligheder i stedet for begrænsninger.

Du kan læse mere om betydningen af den emotionelle energi og de fire andre energityper ved at klikke her.

Hvad med dig selv? Ser du begrænsninger eller muligheder?

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

© Copyright 2015 energio