27.03.2015
27 mar 2015

Hvad er emotionel energi?

Emotionel energi drejer sig om kvaliteteten af din energi, hvor den fysiske energi kan beskrives som din samlede kvantitative energi.

Kan du nikke genkendende til en mandag morgen á la denne? Du er kommet for sent i seng søndag aften. Weekenden sluttede alt for hurtigt, og du ville lige suge det sidste ud af søndagen ved at trække den til midnat. Du er derfor slet ikke udhvilet, da vækkeuret ringer kl. 6.00, “snoozer” du den lige i 20 minutter ekstra.

Ergo er du bagud med det hele: 20 minutter mindre til at lave morgenmad til hele familien, få det spist, få smurt madpakker, komme i bad, få sendt ungerne i skole og komme ud af døren til arbejde. Trafikken på motorvejen er forfærdelig langsom denne morgen. Du er godt irriteret og stresset, da du langt om længe ankommer en halv time forsinket og et kvarter for sent til mandagens første møde på kontoret.

Det bliver ikke bedre af, at din favoritparkeringsplads er optaget og at kaffemaskinen på kontoret er gået i stykker. Møgmandag! Træt og frustreret undlader du ikke at fortælle dine kolleger om idioterne på motorvejen og udtrykker højlydt din frustration over, at der ikke er noget kaffe.

Hvis du nu skal være helt ærlig, hvorfor skal det så egentlig gå ud over kollegerne på arbejde, at du kom 20 minutter for sent op? Hvis det er nogen trøst, så er du ikke alene om det. For det sker ugentlig for rigtig mange og alle har prøvet det. Desværre lader vi det ofte helt uretfærdigt ud over familie, venner og kolleger. Alt det der skete i det tænkte eksempel har nærmest intet at gøre med firmaet eller kollegerne. Og under normale omstændigheder burde der være overskud nok til, at man ryster på skuldrene af køen på motorvejen, at favoritparkeringspladsen er optaget og at der ikke var noget kaffe. Drik i stedet en kop god te i stedet og spørg dine kolleger, om de har haft en god weekend. Smil over livet, det er faktisk ikke så tosset endda :-)

Uanset om man er fan af Ole Henriksen eller synes at han er helt forfærdelig, så kan ingen tage hans altid positive tilgang til livet fra ham. De fleste vil med stor sandsynlighed få en nemmere og bedre mandag morgen, hvis de bestemte sig for at sige “I love it” til det hele eller i det mindste sige “pyt” :-)

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

Tags: , , , , ,
4 Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] energier, som du kan arbejde med (Link til blogindlæg om, hvad fysisk energi er for en størrelse, Link til blogindlæg om hvad emotionel energi er for en størrelse, Link til blogindlæg om at bedre mentalt overskud giver mere energi, Link til blogindlæg om hvad […]

  2. […] energi (klik her for at læse mere om emotionel […]

  3. […] Emotionel energi […]

Der er lukket for kommentar.

© Copyright 2015 energio