29.03.2015
29 mar 2015

Hvad er åndelig energi?

Åndelig energi er den energiform som relaterer sig til mening og retning på et helt overordnet plan for os som mennesker. Jo større sammenhæng der er mellem det vi siger er det vigtigste for os, og det som vi rent faktisk gør i hverdagen, desto mere er vi i balance som mennesker. Jo mere vi kan se en mening med det vi gør, desto mere fyrer vi energimæssigt på denne cylinder samtidigt med, at det smitter positivt af på vores andre energier.

Omvendt smitter det selvfølgelig også negativt af på indsatsen og vores engagement, hvis vi har svært ved at se en mening med det som vi bliver bedt om at lave. Desværre glemmer mange chefer ofte i deres egen travlhed, at fortælle meningen bag, hvorfor at de skal have en given opgave løst med ultrakort varsel. Så bliver opgaven til en irriterende og meningsløs opgave for de fleste medarbejdere, som derfor heller ikke kommer til at ligge den store energi eller sjæl i at få løst opgaven.

Husker chefen derimod at bruge et par minutter på at fortælle, hvorfor opgaven skal løses i løbet af få timer og hvorfor at lige netop dine kompetencer og talent er afgørende for den bedst mulige løsning af opgaven, ja, så vil du næsten pr. automatik ligge masser af energi og engagement i at få løst opgave både til tiden og i den rette kvalitet.

Jo mere mening dine medarbejdere kan se med det du beder dem arbejde med, desto bedre resultater og større arbejdsglæde får du ud af dem.

Jo mere mening du selv kan se med det du laver, desto større engagement og motivation får du ud af det.

De venligste hilsner
energio
 
Leif Carlsen
 

Tags: , , , , , , , ,
2 Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] om at bedre mentalt overskud giver mere energi, Link til blogindlæg om hvad faglig energi er og Link til blogindlæg om hvad åndelig energi er for en størerlse). Ved at udfylde rapporten får du et hurtig overblik over, hvor du gør det godt energimæssigt, […]

  2. […] energi (klik her for at læse mere om åndelig […]

Der er lukket for kommentar.

© Copyright 2015 energio