FONA i betalingsstandsning: Kan det også ske for din virksomhed?

Blogindlæg om, at FONA er gået i betalingsstandsning og om det samme kunne ske for din virksomhed

Du har måske hørt i pressen, at elektronikkæden FONA, som ellers har 90 år på bagen, er gået i betalingsstandsning, og nu akut mangler penge i kassen til at betale deres leverandører med. Selskabet er derfor gået i gang med en såkaldt rekonstruktion med henblik på at finde en ny stærk partner eller ejer, og få tilført ny kapital for at sikre videre drift.

I de gode gamle dage…

Jeg har selv haft fornøjelsen af, at arbejde i FONA tilbage i starten af 90’erne, hvor jeg var med til at starte det såkaldte “Home Office” område op, d.v.s. computer, software samt mobiltelefoner. Det var en fantastisk tid, hvor under halvdelen af de danske husholdninger havde en computer, og markedet var derfor på ingen måde mættet. Gennemsnitspriserne og ikke mindst avancerne var da også på et helt andet niveau end i dag. Den gang kostede en fornuftig computer 10-15.000 kroner med en 14″ farveskærm, ja, netop, en af de gode gammeldags katoderørskærme, som næsten var dybere end de var brede :-) Avancen lå minimum på 20 procent, og når der så røg noget tilbehør med i handlen, så det hele yderst fornuftigt ud.

I dag er det et helt helt andet game. Markedet på mange produktområder er mættet, gennemsnitspriserne er styrtdykket og det samme gælder avancerne. Samtidigt er konkurrencen hårdere end nogensinde før, og kampen skal nu ikke længere kun føres i den fysiske verden, men derimod også på nettet. Samtidigt er det nærmest umuligt at konkurrere i elektronikbranchen uden at have en enorm volume. Overskriften for succes er derfor “Go big or go home”.

Derfor gik FONA i betalingsstandsning

Jeg har et bud på, hvorfor at FONA er gået i betalingsstandsning, og nu kæmper for sin overlevelse. Ja, faktisk har jeg indtil flere bud på det, men lad os starte med mit første bud her.

Markedet for elektronikudstyr har på mange måder udviklet sig dramatisk over de sidste mange år. Først og fremmest har de klassiske radio- og tv-forhandlere fået mere end kamp til stregen fra Elgiganten, som har satset benhårdt på et kæmpe sortiment, stor volume og lave priser. Det hjælper så ikke på prispresset på FONA, at der er kommet endnu en stor spiller ind på markedet i form af Power-kæden.

Dernæst er elektronikbranchen blevet udsat for yderligere konkurrence fra nettet, hvor både danske og udenlandske online-butikker presser priserne yderligere i bund. Det er da fristende at kunne spare en tusse på det nyeste 60″ fladskærms-tv fra Samsung, når man samtidigt kan bestille det hjemme fra i ro og mag på nettet med fragtfri levering og fuld returret, hvis man fortyder.

Så ingen tvivl om, at prispresset har gjort sit til at presse FONA på indtjeningen. Jeg tror dog, at den reelle årsag skal findes et andet sted. FONA har efter min mening forsøgt at konkurrere med Elgiganten og netbutikkerne på deres vilkår. De burde i stedet have holdt fast i det, som jo netop skal kendetegne en specialbutik med faguddannet personale, nemlig den ekstra gode købsoplevelse, hvor en kombination af høj faglig ekspertise, empati og sublim kundeservice gør, at man vælger at betale en højere pris underforstået den “normale” pris for et produkt.

Jeg tror ganske enkelt ikke det er muligt at have “High Street” placeringer på nogle af de dyreste adresser i kongeriget, samtidigt med at man prøver på at kæmpe mod low-cost/high volume operatører som Elgiganten eller Power og deres “out-of-town” placeringer. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Kan jeg friste med en forsikring på “Matador”?

Samtidigt er det min personlige erfaring, at serviceniveauet og fagligheden i FONA stille og roligt er gået ned ad bakke for at ende med et niveau som kan sammenlignes med et fladt og svedigt håndtryk. Ingen sjæl, ingen gnist i øjet og kun begrænset energi i betjeningen. Altså lige med undtagelse af det tidspunkt, hvor du står ved kassen og skal betale. Så lyser FONA sælgeren pludselig op, for nu skal der da sælges en tillægsforsikring. En ydelse, som i bund og grund har meget lidt med hovedproduktet at gøre, men hvor der i den grad bliver trykket på salgsspeederen og manipuleret. Her er der nemlig en rigtig god avance at hente for både FONA og sælgeren, som (sandsynligvis) belønnes med lidt ekstra salgsprovision.

Jeg har sågar oplevet følgende i FONA: En ældre dame vil gerne købe “Matador” på DVD, som var på tilbud til kr. 249,95. Det forvirrede imidlertid den ældre dame, som troede at DVD-boxen koster små 400 kroner, og hun ville bare være sikker på, at hun fik den fulde udgave med alle 24 afsnit. Ekspedienten forklarede at det skam var den fulde DVD-box, men at prisen blot var sat ned i.f.m. julehandlen. No problemo, den ældre dame takkede ja tak til at købe 24 afsnit af “Matador” til kr. 249,95. Så langt, så godt. Men tro det eller lad være, nu spurgte ekspedienten så damen om hun ikke havde lyst til at tegne en 3 års totalforsikring på DVD-boxen til 30 kroner. Jeg troede ikke mine egne ører. Han måtte da lave fis med den ældre dame, men nej nej. Det var skam alvorligt ment, og ekspedienten argumenterede med, at hvis damen nu kom til at ridse en eller flere af DVD’erne i løbet af de tre år, så ville hun få en helt ny DVD-box.

FONA = ForsikringerOgNogetAndet

Det er her, at jeg tænkte at FONA er en forkortelse for ForsikringerOgNogetAndet. Det er et skråplan, når der pludselig skal sælges forsikringer sammen med enhver vare man forsøger på at købe i en FONA. Jeg troede at FONA var en elektronikbutik – ikke en forsikringsmægler, men det er jo nærmest det som de er endt med.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft en sublim og unik købsoplevelse i en FONA. Det kan jeg nu heller ikke huske, at jeg har haft i Elgiganten. Men omvendt var de hverken bedre eller dårligere hos Elgiganten end i FONA. Fordelen er bare, at jeg så ofte kan spare lidt penge, når jeg handler i Elgiganten, og at de har et større sortiment.

Jeg tror derfor, at hvis FONA nogensinde skal have en chance for at overleve på sigt, så bliver de nødt til at gøre det helt anderledes end de har gjort i de sidste mange år. De bliver nødt til at sætte servicen og købsoplevelsen i højsædet. Jeg vil se og mærke den positive energi og begejstring for de produkter, som de sælger. Jeg vil opleve sælgerens oprigtige empati under hele købsoplevelsen, og ikke kun når der skal sælges en tillægsforsikring. Jeg vil have ekstra gode returforhold. Jeg vil opleve produkter, som jeg ikke kan se andre steder. Jeg vil i det hele taget alt det, som jeg netop ikke får i Elgiganten.

Så vil jeg personligt til gengæld gerne betale “normalprisen”. For jeg vil gerne have sublim service og attraktive vilkår, når det gælder muligheden for at fortryde eller få byttet en vare.

Selvfølgelig får FONA ikke alle kunder til at handle ved sig på den måde, men jeg tror at hvis de skal overleve og kunne tjene penge, så bliver de simpelthen nødt til at tænke i udvikling, innovation og service. Det vil tiltrække en vis del af markedet, som ikke kun satser på laveste pris. Dette segment findes faktisk. Bare se, hvordan Irma har udviklet sig positivt igennem mange år ved at satse på specielle varer, service og ikke mindst deres brandoplevelse.

Kan det også ske for din virksomhed?

Kunne det også ske for din virksomhed? Altså at I kunne risikere at ende i en betalingsstandsning. Det håber jeg da virkelig ikke, men jeg nævner det nu alligevel fordi at jeg ser mange virksomheder, der kæmper på lidt samme måde som FONA har gjort mod Elgiganten. Bare se hele bagerbranchen, som nærmest er ved at kollapse, fordi de prøver at konkurrere med friskbagt brød fra supermarkedet eller tankstationen. Bagerbranchen mangler også innovation og udvikling.

I mine øjne er man som virksomhed nu om dage nødt til at være pivskarp med sin “value proposition“, altså sit løfte til kunderne og den værdi man kan skabe for dem. Det er ikke længere godt nok at være god. At være god er bare gennemsnitlig i dag. Der skal meget mere til, hvis man skal overleve konkurrencen.

Ellers er der kun pris at slå på og det er svært at overleve på. Bare spørg FONA.

De venligste hilsner

Leif Carlsen

Comments 3

  1. Pingback: Social selling og content marketing fik FONA i knæ - Social Selling Company

  2. Jørgen Klausen (Tidl. Klausen & Partners)

    Hej tak for en god artikel, hvor du naturligvis har ret i, at Fona med et supermarkeds-koncept ingen chancer havde mod internationale giganter med et lavere omkostnings-niveau og stor-inkøb.
    Men dramaet er faktisk endnu større. I sin tid var Fona en klar nr. 1 blandt en række andre radioforretninger: Bagger, Franks Radio, Bjørns Radio m.fl. samt Fredgaard Radio. I tiden fra omkring 1975 og frem lykkedes det for Fredgaard at vinde så meget frem at man kunne opkøbe en række af de nærmeste konkurrenter….for sluttelig at overtage Fona.
    Den dynamiske ejer og direktør var Paul Kjær (far til den nuværende direktør) og da han trak sig til fordel for sønnen var det som om al kreativitet og innovationskraft gik fløjten. Det er for mig den væsentligste årsag til, at man tabte momentum og ikke magtede at tilpasse sig den stærkt forandrede markedssituation.
    Med venlig hilsen fra én der fulgte Fredgaard i 20 år til Fona blev købt og generationsskiftet.

    1. Post
      Author
      Leif Carlsen

      Hej Jørgen, tak for din kommentar og roserne. Jeg har selv været i Fredgaard omkring tiden, hvor Paul Kjær slap tøjlerne. SuperRadio, som også var ejet af Fredgaard, var jo en stor succes, og var datidens Elgigant. Jeg tror desværre at du har meget ret i, at der gik meget momentum tabt i ledelsesskiftet, hvilket i den grad gik ud over kreativitet og innovation. Og uden den, ja, så gør det rigtig ondt når konkurrenter som Elgiganten og Power melder sig ind i kampen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *