29.03.2015
29 mar 2015

Faglig udvikling og energi hænger sammen

Faglig udvikling og energi hænger sammen når det gælder at udnytte dine personlige kompetencer og dit talent optimalt. Jo større sammenhæng der er mellem, hvad du er dygtig til og har talent for og det som du rent faktisk beskæftiger dig med i hverdagen, desto mere brænder du for det du arbejder med og desto større resultater kan du skabe.

Studier viser, at hvis en medarbejder beskæftiger sig med noget som han eller hun virkelig har talent for og kompetencer til at arbejde med, desto større engagement udviser medarbejderen i sit arbejde. Større engagement er ganske enkelt lig med øget medarbejdertilfredshed, bedre produktivitet og effektivitet, og i den sidste ende resulterer det også i en bedre bundlinie for virksomheden.
 

Et godt match mellem kompetencer og krav i jobbet er altafgørende

Det er derfor utroligt vigtigt, at der er et godt match mellem kompetencer/talent og de nødvendige kvalifikationer i jobbet. Er der et mismatch, kommer medarbejderen med stor sandsynlighed ikke til at lykkedes. Er der et godt match, øges chancerne for succes derimod markant.

Ansvaret ligger på både medarbejder og arbejdsgivers skuldre – både i ansættelsesøjeblikket, men i den grad også senere. For verden er som bekendt en omskiftelig størrelse, og det går hurtigere og hurtigere med forandringer. Det som er et hit nu, er sjældent et hit om et år fra nu, og det samme kan også gælde dine kompetencer. Derfor er det vigtigt, at du er forandringsparat og løbende dygtiggør dig i forhold til nye tendenser og kompetencekrav.

Og sidst, men ikke mindst, så er det vigtigt at du i hverdagen husker at træne din kompetencer og talent. Er du sælger, skal du huske at gøre noget for at sælge hver dag. Er du forfatter, skal du huske at skrive hver dag. Er du kreativ beskæftiget, skal du være kreativ hver dag. Vejen til excellence og top performance går gennem træning og atter træning af dine kompetencer og talent.

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

Tags: , , , , ,
3 Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] de fem personlige energier, som du kan arbejde med (fysisk energi, emotionel energi, mental energi, faglig energi og åndelig energi). Ved at udfylde rapporten får du et hurtig overblik over, hvor du gør det […]

  2. […] energi (klik her for at læse mere om faglig udvikling og […]

  3. […] energi (klik her for at læse mere om faglig […]

Der er lukket for kommentar.

© Copyright 2015 energio