23.07.2014
23 jul 2014

4 ud af 10 danskere føler sig afhængige af deres smartphone

I sidste uge publicerede jeg et blogindlæg om, at 40 procent af alle danskere sniffer kokain. Jeg ville provokere lidt til debat ved at bruge en provokerende overskrift, og skrive at hele 40 procent af danskerne sniffer kokain. Selvfølgelig er der ikke 40 procent af danskerne, som sniffer kokain. Til gengæld føler 40 procent af danskerne, som har en smartphone, at de har en afhængighed af deres smartphone jævnfør en Jyllands-Posten artikel.

Så nu prøver jeg at kommunikere stort set samme budskab, blot med en anden overskrift og hvor jeg taler mere om, hvordan din mentale energi er meget udsat størrelse som følge af udbredelse af smartphones og internettet tilstedeværelse i stort set alle elementer af livet.

4 ud af 10 danskere føler sig afhængige af deres smartphoneMit budskab er dog det samme helt overordnet. Nemlig at mange mennesker bruger en stor del af deres mentale energi og fokus på et lille apparat, som på den ene side er super smart, og på den anden siden er en kilde til konstante overspringshandlinger. Sat på spidsen er en smartphone i bund og grund et stort blinkende fyrtårn, som siger kig på mig og glem alt om dine daglige prioriteter.

I forvejen har du måske ikke helt fået søvn nok. Du fik måske heller ikke nogen gode morgenmad, som ellers kunne føde din hjerne med den glukose, som kunne give dig energi til at tage hul på dagens prioriteter og opgaver. Samtidigt er du sikkert bagefter med en god stak opgaver fra sidste uge. Du er derfor allerede fra ugens første arbejdsdag presset af en stor mængde af opgaver og forventninger

Det er så her, at din smartphone sandsynligvis kommer til at presse dig yderligere. I løbet af dagen kommer du til at få masser af små alarmer om, at nu har du fået nye sms’er, nye e-mails, nye Facebook kommentarer, nye likes på Instagram fotos, nye Twitter retweets og så videre.

Energimæssigt er du som tidligere beskrevet måske bagefter i forhold til søvn og kost, og du kommer derfor til at føle dig energimæssigt udfordret i løbet af dagen.

Din smartphone bliver i den sammenhæng til at blive en dårlig cocktail af moderne teknologis fantastiske evne til at minde dig om nye interaktioner i dit netværk, samtidigt med at du er energimæssigt er så meget bagefter, at du igen ikke får fuldført dagens prioriteter.
 

Hvordan får jeg bedre styr på min mentale energi?

Du skal selvfølgelig ikke prøve på at mindske din afhængighed af din smartphone, og få bedre styre på din mentale energi, med mindre at du virkelig selv har lyst til det.

Men hvis du har, så tænker jeg at du skal arbejde på at mindske din afhængighed af din smartphone. Det kan du gøre ved dels at søge efter dine værdier og mål her i livet, og lade dem fylde mere og mere i din hverdag. Dernæst kan du, som jeg beskrev i mit oprindelig indlæg, hjælpe dig selv ved at slå alle former for unødvendige notifikationer på din smartphone, og det gælder både lyde, tændt skærm og blinkende lysdioder. Der er ingen grund til at blive fristet af en tsunami af små alarmer om. Det er mere end nok med et beep, hvis du får en sms eller en advarsel om at du skal til et møde om en time.

Et smartphone er kun smart, hvis det er dig som den smarte i makkerskabet mellem dig og smartphonen. Ellers er det teknologien som styrer dig…

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 
Se energios YouTube video om emnet:

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,
1 Besvar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Jeg tænkte derfor, at jeg hellere måtte rette op på fejlen med at lave et direkte blogindlæg om emnet, altså at 4 ud af 10 danskere med en smartphone føler sig afhængige med, hvad der nu følger af gener og overspringshandlinger. Dette blogindlæg finder du her. […]

Der er lukket for kommentar.

© Copyright 2015 energio