Archive for year: 2015

27.11.2015
27 nov 2015

Der er mere innovation i havtorn end i Black Friday

Det er næppe gået din opmærksom forbi at det er “Black Friday” i dag.

Hvis du IKKE ved at det er Black Friday, er det fordi du ikke har set tv, lyttet til reklamefinansieret radio, været på nettet eller bare gået forbi detailbutikker i de seneste mange dage.

Selv business-to-business handelsvirksomheder giver den max gas med Black Friday tilbud og rabatter. Der er endda nogen webbutikker, som allerede har taget hul på festlighederne ved at åbne op for de helt specielle og unikke Black Friday tilbud allerede torsdag aften. Dermed kunne forbrugere, der havde ekstra store abstinenser, falde trygt i søvn og drømme om de mange dejlige Black Friday-pakker, der nu er på vej med pakkeposten.
 

Black Friday er nytænkning og innovation

Det er intet mindre end genialt med Black Friday.

Det er nytænkning og innovation i dansk detailhandel, når det er aller bedst!

De danske butikker og erhvervsvirksomheder har sandsynligvis brugt adskillige årsværk og enorme summer på udviklingsomkostninger for at kunne udtænke et så unikt og banebrydende koncept som Black Friday.

Og med et så højt niveau af nytænkning og udvikling tør jeg slet ikke tænke på, hvad vi kommer til at se i forbindelse med julehandlen. Heldigvis skal vi ikke vente mange dage endnu før denne spænding bliver udløst.
 

NOT!

Du fornemmer jo nok min ironiske tone ovenfor.

Er Black Friday virkelig det bedste som dansk detailhandel (og erhvervsvirksomheder) kan byde på?

Det har i hvert fald ikke noget at gøre med nytænkning eller innovation.

Det er ikke engang en udvikling af et nuværende koncept eller marketingstrategi. Det er ren plagiering af en amerikansk tradition/koncept.

Det er i bund og grund bare en sortmalet udgave af de sædvanlige tilbudsaktiviteter som eksempelvis fødselsdagstilbud, “Crazy Days”, “Amokdage” eller hvad butikkerne nu engang kalder deres salgs- og markedsføringstiltag, og så tilsat det tvist, at tilbuddet kun gælder fredag, den 27. november 2015.

Sat på spidsen er det manipulation sat på turbo, og er lige præcis det, der sker, når salg bare bliver en stor gentagelse, hvilket jeg allerede har kommenteret på i et tidligere blogindlæg.
 

Og gad vide om det rent faktisk ender med at give butikkerne ekstra omsætning og indtjening ud af det. Black Friday afvikles lige op til julegavesæsonen, og mon ikke at en del forbrugere bruger lejligheden til at få indkøbt en del julegaver med 10-15-20-25 procents rabat. Omsætning, der så bare flyttes fra december til november og sandsynligvis med en lavere bruttoavance.
 

Det må kunne gøres bedre

Come on, kære detailhandel og handelsvirksomheder, det må kunne gøres bedre og mere originalt end at lave en total kopi af en amerikansk tradition. Nuvel, det lyder selvfølgelig ikke lige så appellerende med “Sort Fredag” :-)

Det er for øvrigt helt okay med mig, at detailhandlen laver salgsmæssige initiativer, hvor man tager udgangspunkt i historier, traditioner eller begivenheder for at animere forbrugere til at bruge flere penge. Vi lever trods alt i en vestlig markedsøkonomi.

Men i stedet for bare at kopiere andre landes mærkedage og traditioner, og konvertere disse i mere eller mindre direkte form, så må da det være muligt at komme på banen med bare et minimum af nytænkning og udvikling.

Der er mere innovation i havtorn end i Black Friday!

Når vi kan blive verdenskendte for NOMA og det nye nordisk køkken, og endda får folk til at proppe havtorn i alt fra kokosmakroner og til, så kan vi vel også produkt- og konceptudvikle indenfor dansk detailhandel.

Der må være masser af danske traditioner, som kan bruges som udgangspunkt for nytænkning. Der må være historiske begivenheder, der kan anvendes som “arnested” for starten på nye danske initiativer, som er originale og dermed også noget mere autentisk end Black Friday.

At kopiere er for nemt. Du kan bare se, hvor mange forskellige virksomheder, der har valgt at pushe de samme Black Friday budskaber om ekstraordinære rabatter. Jeg gætter på at jeg har set og hørt nærmest identiske Black Friday salgsbudskaber fra 25-30 virksomheder over den sidste uges tid.
 

Don’t copy – be original!

Så kære detaillister og handelsvirksomheder: Kom nu ind i kampen!

Tænk nyt…

Tænk gammelt…

Tænk historie…

Tænk anderledes…

Og tænk mest af alt originalt…

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

09.10.2015
09 okt 2015

Hvilken udgave af dig møder op på arbejde?

Hvilken version af dig møder op på arbejde?

Ham eller hende, som har haft en udfordrende morgen?

Ham eller hende, som blev irriteret over idioterne i trafikken?

Ham eller hende, som ikke kunne parkere på sin favoritparkeringsplads fordi en kollega havde taget den?

Og som for øvrigt deler alt dette med kollegerne så snart han eller hun kommer inden af firmadøren….

Eller møder du op og siger pyt. Lange trafikkøer m.m. skal ikke gå ud over kollegerne.

I stedet vælger du at se enhver dag som værende fuld af nye spændende muligheder sammen med kollegerne.

Valget er dit :-)

27.09.2015
27 sep 2015

Når teknik gør mersalg til en dårlig oplevelse

Enhver butik vil gerne have ekstra penge i kassen, når man nu alligevel har en kunde inde i butikken. Det er det, som vi kalder for mersalg. Det kan lade sig gøre når man står i en fysisk butik, men også hvis man browser rundt i en webshop eller når erhvervsvirksomheder handler sammen, uanset om man sælger forsikringer, arbejdstøj, it-udstyr eller cement.

Det er sikkert ikke mange dage siden du selv blev udsat for et forsøg på mersalg. Bare tænk sidst du stod på en tankstation, og skulle betale for benzin ved kassen. Du blev med stor sandsynlighed spurgt af sælgeren om han/hun ikke kunne friste dig med et stykke chokolade for en tier.

For mit eget vedkommende bliver det til et nej tak i ni ud af ti tilfælde fordi mersalgsbudskabet bliver serveret på en upersonlig og automatgearsagtig måde. Der er ingen empati eller oprigtighed i mersalgsforsøget, og da jeg ikke kan li’ at blive solgt til på denne upersonlige måde, kvitterer jeg lige så automatgearsagtig med et klart nej tak.
 

Når Excel går forud for sund fornuft

Der er gået Excel i denne form for mersalg, og desværre på den ufede måde. Med det mener jeg, at tankstationerne helt sikkert har haft den tanke, at det ikke koster mere i løn at tvinge medarbejdere til at agere robotter når det gælder mersalg. Hovedkontoret har sandsynligvis kodet ind i kassesystemet, at sælgeren bliver præsenteret for en tekst noget i retning af “Kan jeg friste med et chokolade til en tier?” før de overhovedet kan trykke på tasten med “På beløbet” eller andre betalingsmåder.

Forretningsmæssigt synes jeg at det er en rigtig god idé at arbejde med mersalgstankegangen, og det kan helt sikkert give ekstra penge i kassen. Det skal bare ske på en intelligent måde, og ikke mindst med en god portion empati og situationsfornemmelse. Ellers ender man med at give kunderne en dårlig oplevelse.
 

Når teknik sætter en stopper for mersalg

For nyligt oplevede jeg så, hvordan teknik pludselig sætter en stopper for mersalg. Jeg var forbi en tankstation en lørdag morgen for at tanke benzin. I den sammenhæng ville jeg også købe lidt morgenbrød med hjem. Jeg ville i første omgang bare købe et tebirkes og en scones, men sælgeren var så venlig at gøre mig opmærksom på, at ét styk kostede 12 kroner, men at der var to styk for en tyver. Jeg tænkte så, at jeg gerne ville have tre styk af hver, altså tre tebirkes og tre scones.

Sælgeren sagde ja tak til min bestilling, og begyndte at pakke de tre tebirkes og tre scones ned i en papirpose, hvorefter at hun så skulle taste mit køb ind på kasseapparatet (det hed det vist dengang jeg var ung). Jeg kiggede på displayet og kunne så se, at 1 styk stod til 12 kroner, to styk stod til 20 kroner, men at da sælgeren så trykkede det tredje styk ind, så ændrede prisen sig til 36 kroner.

Jeg reagerede selvfølgelig ved at sige til hende, at rabatten åbenbart ikke var blev registreret alligevel desuagtet at jeg jo netop havde bestilt mere end de to styk, som ville udløse en pris på en tier pr. styk morgenbrød. Ergo burde tre tebirkes koste i alt 30 kroner, og tre styk scones ditto 30 kroner = i alt 60 kroner i alt. Det var imidlertid ikke det som kasseapparatet sagde. Tværtimod var den samlede pris nu 72 kroner for de i alt seks stykker morgenbrød, og ingen rabat!

Sælgerens reaktion var, at hun faktisk godt vidste, at “systemet” ikke kunne håndtere det, altså at et køb af tre styk eller flere af et identisk stykke morgenbrød ikke ville udløse en rabat, og at hun også havde nævnt det overfor sin chef uden at det havde løst problemet.

Hun havde endda fået at vide af chefen, at hun skulle tage prisen som systemet dikterede, og således ikke manuelt måtte give mig den rabat, som jeg jo ellers mente at jeg var berettiget til. Det var jo lige som hende, der havde lagt ud med at præsentere mig for en rabat, hvis jeg købte mere.

Det hele endte med, at jeg følte det var tåbeligt hvis jeg accepterede at betale fuld pris for varerne, efter at jeg rent faktisk var blevet opfordret til at købe mere for at spare lidt penge. Det fik mig til at spille “Leif 3 år”, og så sige til sælgeren, at så skulle jeg kun have, hvad jeg oprindeligt havde bestilt, hvilket var lig med at de fik solgt mig morgenbrød for i alt 24 kroner, altså hele 60 procent mindre end hvad de faktisk kunne have solgt mig, hvis ellers teknikken havde været med.
 

Når virksomheden ikke stoler på medarbejderne

Ud over at teknikken i det konkrete eksempel tydeligvis arbejdede imod hele idéen med mersalg, så udstiller eksemplet faktisk et langt større problem, nemlig at tankstationen med al tydelighed ikke stoler på deres medarbejderes evne til udvise sund dømmekraft og fornuft.

Episoden kunne stadig være vendt til en god oplevelse for mig som kunde, hvis ledelsen havde udstyret sælgeren med en tilpas mængde beslutningskraft. En god tommelfingerregel kunne være: Følg som udgangspunkt vores systemer, men brug også din sunde fornuft, hvis systemet går imod det at gøre vores kunder glade og tilfredse.

Så havde situationen endt noget i retning af: “Jeg kan godt se at det er en fejl i vores system. Du får selvfølgelig også rabatten på det tredje stykke morgenmøde. Det fixer jeg!”. Så havde det hele endt med en god mersalgsoplevelse, hvor jeg var blevet præsenteret for muligheden for at spare lidt penge, hvis jeg købte to styk eller mere.

Desværre endte det med at jeg følte mig tåbelig, og det hele blev til en dårlig oplevelse. Ikke på grund af sælgeren, men på grund af systemet og teknikken, og fordi chefen ikke havde givet sælgeren lov til at rette fejlen.
 

Hvad med din virksomhed?

Hvad med dig og din virksomhed? Har I styr på teknikken omkring mersalg? Og har I sørget for “empowerment” til medarbejderne, hvis teknikken svigter?

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

02.07.2015
02 jul 2015

Uber er ikke taxabranchens virkelige fjende

Uber er ikke taxabranchens virkelige fjende. Det er derimod branchen selv og den udtalte mangel på innovation og udvikling af forretningen.

Hvad mener jeg med det? Som jeg taler om i mit blogindlæg om manglende innovation i mange danske virksomheder, er det et kæmpe problem for taxabranchen, at de reelt set ikke har udviklet deres produkt og service i mange år. Nuvel, flere af selskaberne er sprunget på app-bølgen, og det er nu muligt at bestille en taxa via din smartphone. Det ændrer bare ikke på at taxabranchen er gennemreguleret med taxanævn, minimumspriser m.m. og ikke er udsat for fri konkurrence, som de fleste andre brancher er.

Det skaber en tung, rigid og langsom kultur, som gennemsyrer hele branchen. Det gælder i højere grad om at beskytte “systemet” end at udvikle forretningen, både når det gælder ydelser og services og i forhold til at udnytte den teknologiske udvikling. Der skal altså meget mere end en app til for at videreudvikle taxabranchen.
 

Fjenden her og nu

Som skrevet tidligere, mener jeg ikke at Uber er taxabranchens virkelige fjende her og nu. Uber er bare med til at “kradse lidt i såret” og gøre det meget synligt, at taxabranchen slet ikke er vant til at konkurrere, og skulle kæmpe for at få kundernes gunst og penge. Branchen er ganske enkelt for reguleret, og mangler “gnisten” som følge af den manglende konkurrence. I stedet for rent faktisk at tage konkurrencen op og udvikle produkter og services, bruger taxabranchen i stedet mange kræfter på at tale negativt om Uber. Hvornår er det for øvrigt lige, at man sidst har vundet en kunde ved at tale negativt om konkurrenten?
 

Fjenden på lang sigt

Jeg tænker også, at taxabranchens manglende selvindsigt og begrænsede lyst til at udvikle deres forretning gør, at de rent faktisk overser en langt større fjende på lang sigt. Om måske 10, 15 år eller 20 år fra nu, vil vores transportmønstre være vendt helt på hovedet i forhold til i dag. Til den tid vil førerløse biler være en markant del af vores måde at transportere os fra A til B. Om 10, 15 eller 20 år vil det ikke give mening at bestille en dyr taxa med en chauffør, når man kan køre både billigere og mere sikkert med en førerløs bil.

Til den tid fortæller du en app på din smartphone eller smartwatch, at du gerne vil hentes på et bestemt tidspunkt og hvor du vil køres hen. App’en har selvfølgelig styr på, hvor du er og giver dig besked om, at din førerløse bil nu er ankommet. Og ganske som Uber gør, er der styr på betalingen uden at du skal til at vise dit Visa dankort. De førerløse biler vil også løse op for nogle af de store problemer vi har med parkering i de større byer.
 

“Develop or die”

Personligt tror jeg, at taxabranchen som vi kender den i dag, vil dø en stille død over de næste 10-20 år med mindre branchen begynder at udvikle sig, og tænke i innovation – både på kort og lang sigt. Der skal ganske enkelt tænkes i helt nye koncepter og produkter, og serviceniveauet skal i den grad skrues i vejret. Alt sammen med det formål at skabe loyalitet og ny værdi overfor kunderne.

Leif Carlsen, energiBranchen er simpelthen nødt til at udvikle sig for at kunne overleve. Ellers vil deleøkonomimodeller som eksempelvis Uber, førerløse biler og andre nye transportteknologier ganske enkelt overtage transportmarkedet.

Hvad med dig og din branche? Har I nok fokus på at skabe innovation og udvikling, og ikke mindst på, hvem der er dine konkurrenter og hvor dine kunder er om 5, 10 eller 20 år?

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

11.06.2015
11 jun 2015

Hvis du var et køleskab

Hvis du var et køleskab, hvilken energiklassse vil du så ligge I? A+++, A++, A, B, C eller D?

Du tænker måske at det er et mærkeligt spørgsmål, for hvordan kan man sammenligne noget, der har at gøre med et køleskabs energieffektivitet og din personlig energi. Ikke desto mindre vil jeg nu alligevel vove pelsen med sammenligningen.

Jeg tror nemlig på, at der er en klar sammenhæng mellem den måde som vi opbygger energi på, og den måde som vi forbruger energien på. På samme måde som et dårligt isoleret køleskab bruger mere strøm for at holde temperaturen, vil din krop og hjerne også skulle kæmpe lidt mere, hvis du eksempelvis sover for lidt, spiser mange hurtige kulhydrater eller ikke får fornyet din energi gennem motion og restitution. Ergo jo bedre energiklasse du har i forhold til din personlige energi, desto mere effektiv er du til at forny og bruge din energi.
 

Hvor kan du hente ekstra energi?

Som en hjælp til at få identificeret mulige forbedringsområder, har jeg lavet en “energitilstandsrapport” med 20 spørgsmål til de fem personlige energier, som du kan arbejde med (fysisk energi, emotionel energi, mental energi, faglig energi og åndelig energi). Ved at udfylde rapporten får du et hurtig overblik over, hvor du gør det godt energimæssigt, og hvor der er plads til forbedring.

Læs mere

03.04.2015
03 apr 2015

Omskriv reglerne og bliv unik i dit marked

Omskriv reglerne og bliv unik i dit marked lyder overskriften for dette indlæg, men inden jeg kommer til selve pointen, så lad mig bruge et øjeblik på at beskrive, hvordan jeg ser de generelle markedsvilkår for flertallet af virksomheder. Vi lever nemlig i en tid, hvor produkter og services aldrig har mindet så meget om hinanden som nu, og stort set alle former for industrier nærmest er total transparente for kunderne. Det kan vi i høj grad takke Google for. Nu tager det kun et splitsekund at søge information om udvalg og ikke mindst pris.

Læs mere

30.03.2015
30 mar 2015

Få mere energi i hverdagen

Hvis talen falder på begrebet personlig energi, tænker mange mennesker ofte at man kun har en samlet mængde energi at gøre godt med, og at man billedeligt talt kun har ét “batteri” at trække på i hverdagen.

Efter min mening har du ikke kun har ét batteri at trække på, men derimod hele fem batterier eller cylindre som du vil. Ved at arbejde med fem forskellige former for energi, kan du få mere energi i hverdagen. Disse fem energier har hver især og tilsammen har stor indflydelse på din evne til at performe i hverdagen og skabe resultater – såvel på jobbet som privat.
 
Læs mere

29.03.2015
29 mar 2015

Hvad er åndelig energi?

Åndelig energi er den energiform som relaterer sig til mening og retning på et helt overordnet plan for os som mennesker. Jo større sammenhæng der er mellem det vi siger er det vigtigste for os, og det som vi rent faktisk gør i hverdagen, desto mere er vi i balance som mennesker. Jo mere vi kan se en mening med det vi gør, desto mere fyrer vi energimæssigt på denne cylinder samtidigt med, at det smitter positivt af på vores andre energier.

Læs mere

29.03.2015
29 mar 2015

Faglig udvikling og energi hænger sammen

Faglig udvikling og energi hænger sammen når det gælder at udnytte dine personlige kompetencer og dit talent optimalt. Jo større sammenhæng der er mellem, hvad du er dygtig til og har talent for og det som du rent faktisk beskæftiger dig med i hverdagen, desto mere brænder du for det du arbejder med og desto større resultater kan du skabe.

Studier viser, at hvis en medarbejder beskæftiger sig med noget som han eller hun virkelig har talent for og kompetencer til at arbejde med, desto større engagement udviser medarbejderen i sit arbejde. Større engagement er ganske enkelt lig med øget medarbejdertilfredshed, bedre produktivitet og effektivitet, og i den sidste ende resulterer det også i en bedre bundlinie for virksomheden.
 

Et godt match mellem kompetencer og krav i jobbet er altafgørende

Det er derfor utroligt vigtigt, at der er et godt match mellem kompetencer/talent og de nødvendige kvalifikationer i jobbet. Er der et mismatch, kommer medarbejderen med stor sandsynlighed ikke til at lykkedes. Er der et godt match, øges chancerne for succes derimod markant.

Ansvaret ligger på både medarbejder og arbejdsgivers skuldre – både i ansættelsesøjeblikket, men i den grad også senere. For verden er som bekendt en omskiftelig størrelse, og det går hurtigere og hurtigere med forandringer. Det som er et hit nu, er sjældent et hit om et år fra nu, og det samme kan også gælde dine kompetencer. Derfor er det vigtigt, at du er forandringsparat og løbende dygtiggør dig i forhold til nye tendenser og kompetencekrav.

Og sidst, men ikke mindst, så er det vigtigt at du i hverdagen husker at træne din kompetencer og talent. Er du sælger, skal du huske at gøre noget for at sælge hver dag. Er du forfatter, skal du huske at skrive hver dag. Er du kreativ beskæftiget, skal du være kreativ hver dag. Vejen til excellence og top performance går gennem træning og atter træning af dine kompetencer og talent.

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

28.03.2015
28 mar 2015

Bedre mentalt overskud giver mere energi

Bedre mentalt overskud giver mere energi, og er det som gør det muligt for os at fokusere og koncentrere os. Det være sig i forhold til at løse en bestemt opgave, at deltage aktivt i et møde eller rent faktisk være tilstede mentalt under en familiefødselsdag.

Desværre er den mentale energi gået hen og blevet den energiform som er under mest pres i disse år. Faktisk lider mange af et mentalt underskud i hverdagen. Det sker blandt andet følge af stigningen i krav og opgaver i jobbet. Samtidigt er internettets næsten eksplosionsagtige udbredelse i vores hverdag også med til at udfordre vores mentale energi med enorme mængder e-mails og ikke mindst sociale medier som eksempelvis Facebook, Twitter og LinkedIn.
 

Sådan får du så det bedste ud af din mentale energi

Opskriften på, hvordan du får det bedste ud af din mentale energi er faktisk ganske simpel:

  1. Slå alle e-mail notifikationer fra – både de visuelle og advarsler/lyde.
  2. Stop med at multitaske: Du kan alligevel ikke koncentrere dig om mere end en ting af gangen!
  3. Hold 100 procent fokus på én opgave af gangen.
  4. Arbejd med opgaven i højt tempo.
  5. Gør det ikke i længere tid en maksimalt 90 minutter af gangen. Du kan ikke koncentrere dig i længere tid af gangen.
  6. Hold regelmæssige “pitstops”, hvor du rent faktisk holder pause, d.v.s. ingen mails, telefonopkald eller lignende imedens.
  7. Hop tilbage til punkt 2 og gentag :-)

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

27.03.2015
27 mar 2015

Hvad er emotionel energi?

Emotionel energi drejer sig om kvaliteteten af din energi, hvor den fysiske energi kan beskrives som din samlede kvantitative energi.

Kan du nikke genkendende til en mandag morgen á la denne? Du er kommet for sent i seng søndag aften. Weekenden sluttede alt for hurtigt, og du ville lige suge det sidste ud af søndagen ved at trække den til midnat. Du er derfor slet ikke udhvilet, da vækkeuret ringer kl. 6.00, “snoozer” du den lige i 20 minutter ekstra.

Ergo er du bagud med det hele: 20 minutter mindre til at lave morgenmad til hele familien, få det spist, få smurt madpakker, komme i bad, få sendt ungerne i skole og komme ud af døren til arbejde. Trafikken på motorvejen er forfærdelig langsom denne morgen. Du er godt irriteret og stresset, da du langt om længe ankommer en halv time forsinket og et kvarter for sent til mandagens første møde på kontoret.

Det bliver ikke bedre af, at din favoritparkeringsplads er optaget og at kaffemaskinen på kontoret er gået i stykker. Møgmandag! Træt og frustreret undlader du ikke at fortælle dine kolleger om idioterne på motorvejen og udtrykker højlydt din frustration over, at der ikke er noget kaffe.

Hvis du nu skal være helt ærlig, hvorfor skal det så egentlig gå ud over kollegerne på arbejde, at du kom 20 minutter for sent op? Hvis det er nogen trøst, så er du ikke alene om det. For det sker ugentlig for rigtig mange og alle har prøvet det. Desværre lader vi det ofte helt uretfærdigt ud over familie, venner og kolleger. Alt det der skete i det tænkte eksempel har nærmest intet at gøre med firmaet eller kollegerne. Og under normale omstændigheder burde der være overskud nok til, at man ryster på skuldrene af køen på motorvejen, at favoritparkeringspladsen er optaget og at der ikke var noget kaffe. Drik i stedet en kop god te i stedet og spørg dine kolleger, om de har haft en god weekend. Smil over livet, det er faktisk ikke så tosset endda :-)

Uanset om man er fan af Ole Henriksen eller synes at han er helt forfærdelig, så kan ingen tage hans altid positive tilgang til livet fra ham. De fleste vil med stor sandsynlighed få en nemmere og bedre mandag morgen, hvis de bestemte sig for at sige “I love it” til det hele eller i det mindste sige “pyt” :-)

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

25.03.2015
25 mar 2015

Hvad er fysisk energi?

Hvad er fysisk energi? Fysisk energi er umiddelbart den vigtigste energiform som vi besidder. For uden fysisk energi kan vi selvsagt ikke gøre særlig meget, og det er jo uanset om sidder på kontor, arbejder som håndværker eller noget helt andet.
 

Din samlede fysiske energi afgøres af fire forskellige elementer:

  1. Kost: Tommelfingerreglen er, at jo mere naturlig og uforarbejdede kalorier at du indtager (og i rette mængde naturligvis), desto bedre og mere energi får du. Skal du eksempelvis aflevere en vigtig rapport kl. 16.00 og er lidt småsulten kl. 14.00, ja er en banan en markant bedre valg end et stykke kage.
  2. Motion: Det er ikke fordi, at alle mennesker behøver at træne op til at kunne løbe et maraton, for langt mindre kan faktisk gøre det. Jo bedre din krop er til at transportere ilt og blod rundt i din krop, desto bedre kan du performe og overskue hverdagens opgaver og udfordringer.
  3. Restitution: Hvis man forbruger energi, skal energien fornyes igen via restitution. Det er her, at vi ofte kigger på sportsstjernerne, som er specialister i at skabe balance mellem performance og restitution. Sørger du for god og effektiv restitution, kan du giv den maksimal gas igen den næste dag. Husk at restitution fra jobbet også sagtens kan være en løbetur på 5 km eller en tur i fitnesscentret.
  4. Søvn: Søvn er den mest undervurderede del af den fysisk energi, da mange føler at det er spild af tid at sove mere end 5-6 timer. Imidlertid er søvn den allerstørste enkeltfaktor i forhold til at kunne performe optimalt. Faktisk er søvn umiddelbart vigtigere end mad (klik her for at læse mere om det). Får du 7-8 timer søvn hver nat, så bliv ved det. Får du mindre, så gør en aktiv indsats for at få de nævnte 7-8 timers kvalitetssøvn hver nat. Du vil opleve at være frisk på en helt anden måde og vil kunne performe langt bedre, både på jobbet og privat. Så hvis du vil nå mere her i livet, så sov mere :-)

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

23.03.2015
23 mar 2015

Du har 5 forskellige former for energi du kan arbejde med

Du har 5 forskellige former for energi du kan arbejde med i hverdagen. Imidlertid er der mange, der tror at man kun har en samlet energimængde at gøre godt med når dagen starter – altså at man billedeligt talt kun har ét “batteri” at trække på i løbet af dagen.

Hos energio tror vi på, at man skal se begrebet energi langt mere nuanceret. Vi tror på, at alle mennesker har fem forskellige former for energi, vi kan arbejde med. Hver af disse fem energi fungerer både hver for sig og sammen, og alle fem energier har en meget stor indflydelse på vores evne til at performe i hverdagen og skabe resultater – såvel på jobbet som privat.

Energipyramiden fra energioDe 5 forskellige energier er:

For at visualisere de fem forskellige energiformer, har vi udarbejdet en såkaldt energipyramide som vi bruger aktivt som model i arbejdet med vores kunder. Ved løbende at have en bevidsthed omkring de fem forskellige energiformer og arbejde målrettet med dem, er det muligt at frigøre ekstra energi, som kan kanaliseres over i konkrete handlinger og forandringer.

Disse fem forskellige energiformer er selvsagt tæt forbundne, og har stor indflydelse og effekt på hinanden – både i forhold til at kunne begrænse (negativ spiral) eller forstærke energierne (positiv spiral) indbyrdes.

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

21.03.2015
21 mar 2015

Energi er som en muskel

Energi er som en muskel. Du tænker måske, hvordan hænger det lige sammen? Lad os lige starte med musklen, der som bekendt kan trænes og kultiveres til at blive større og stærkere. Hvis du med din hånd løfter en 5 kilos vægt, og du trækker vægten op mod din skulder bruger du primært din bicepsmuskel. Du laver et eksempelvis 3 gange 15 gentagelser med det vægten, hvorefter din biceps vil føles lidt øm og “brugt”. Hvis du så holder en hviledag og lader musklen restituere, vil din biceps på dag nr. 3 ikke alene føles okay igen, den er faktisk også blevet lidt stærkere.

Havde du derimod droppet hviledagen, og havde trænet din biceps uafbrudt, ville musklen ikke alle aldrig få lov til at restituere sig. Slutresultatet ville derimod blive, at musklen ikke blev stærkere – tværtimod blev den svagere og ville gradvist begynde at blive ødelagt, hvis du bare bliver ved og ved.

De nøjagtig samme principper gælder faktisk også for din personlige energi.
 

Træn din energi korrekt og bliv stærkere

“Overtræner” du din energi, eksempelvis ved at du hele tiden arbejder over og multitasker i håbet om at det gør at du når alt det du skal, samtidigt med at du kun får 5-6 timers søvn pr. nat, ender du meget hurtigt med at få markant mindre energi. Du vil være konstant træt og mangle energi, stresset og ikke have det store overskud som følge af din “overtræning” rent jobmæssigt.

“Træner” du derimod dine energi på den rigtige måde, ved blandt andet at få tilstrækkelig med søvn, d.v.s. 7-8 timers hver nat, gå til hverdagen med et smil på læben, arbejde målrettet med én ting af gang og holde regelmæssige pause, vil du uden tvivl få mere og bedre energi. Det vil gøre dig stærkere og du kan være mere for dig selv og andre.

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

20.03.2015
20 mar 2015

Masser af små kloge kortsigtede beslutninger…

“Masser af små kloge kortsigtede beslutninger vil helt automatisk give en god langsigtet virkning.”
– Leif Carlsen

© Copyright 2015 energio