Archive for year: 2014

11.06.2014
11 jun 2014

Ser du begrænsninger eller muligheder?

Ser du begrænsninger eller muligheder?

I starten af 1900-tallet blev to skosælgere sendt til Afrika for at vurdere forretningsmuligheder.

Efter at have været afsted nogen tid, sendte de to sælgere telegrammer hjem til deres chef for at give en status.

Den ene skosælger skrev: “Situationen er håbløs, de indfødte bruger overhovedet ikke sko”.

Den anden sælger skrev i sit telegram: “Fantastiske muligheder, ingen bruger sko endnu”.

Ovenstående vandrehistorie er selvsagt blevet fortalt igen og igen, ikke mindst blandt sælgere. Imidlertid er moralen i historien ikke kun , om sælgere vælger at se begrænsninger eller muligheder i en given situation. Den nøjagtig samme tankegang gælder jo alle uanset, hvad vi beskæftiger os med jobmæssigt eller for den sags skyld i privat sammenhæng.

energios energikvadrantJeg arbejder til hverdag med energiboost, motivationsforedrag og energicoaching i virksomheder og organisationer, som eksempelvis har været udsat for store reorganiseringer, har haft stressramte medarbejdere eller en hård periode med svigtende resultater, svækket moral og negativt energiniveau til følge. I den sammenhæng er arbejdet med den emotionelle energi i virksomheden en af de vigtigste elementer i det at få skabt et godt og positivt arbejdsklima.

Vi kan ikke alle have det samme fantastisk høje og positive humør som eksempelvis den altid glade Ole Henriksen. Ikke desto mindre er det afgørende, hvis man skal skabe positive resultater og sikre et godt arbejdsmiljø på den lange bane, at alle hver især bidrager med god og positiv energi i hverdagen.

Naturligvis skal der være plads til, at man kan have en dårlig dag eller til at der bliver talt ud om en problemstilling, men når det er sagt, så er god energi i hverdagen et absolut must. Det er alene derigennem, at man får medarbejderne til at performe allerbedst, og netop får dem til at se muligheder i stedet for begrænsninger.

Du kan læse mere om betydningen af den emotionelle energi og de fire andre energityper ved at klikke her.

Hvad med dig selv? Ser du begrænsninger eller muligheder?

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

29.05.2014
29 maj 2014

Imagination is everything. It is the preview of lifes coming attractions

Imagination is everything. It is the preview of lifes coming attractions.
– Albert Einstein

19.04.2014
19 apr 2014

Uden strategi, ingen retning. Uden energi, ingen fremdrift

Uden strategi, ingen retning. Uden energi, ingen fremdrift.
– Leif Carlsen

26.03.2014
26 mar 2014

Kamp eller samarbejde?

Kamp eller samarbejde – hvad gør I i jeres virksomhed?

25.03.2014
25 mar 2014

Et sygefravær på over 30 dage er udtryk for en syg kultur

Et sygefravær på over 30 dage er udtryk for en syg kultur er en dagens overskrifter på forsiden af Politiken. Det er Pia Allerslev, som er børne- og ungeborgmester i København, der har udtalt ordene om sygefraværet blandt pædagoger.

Artiklen har fokus på sygefraværet i Københavnske vuggestuer og børnehaver, hvor personalet i snit havde 15,2 sygedage med et spænd fra kun 4-5 sygedage for de bedste, og helt op imod 30-45 dage for de hårdest ramte.

Børne- og ungeborgmesteren siger endvidere i artiklen, at omdrejningspunktet er den gode leder, og at de steder, hvor der er det, er sygefraværet mindre. Ja, selvfølgelig hænger det sammen med god ledelse. Men hvad med de ledere, som ikke har værktøjer eller overskud til at skabe rammer som sikrer et lavt sygefravær. Tilsyneladende kæmper mange københavnske institutioner med dette, da snittet for sygedage ligger på 15,2 dage og for en lang række institutioner er tallet endda endnu højere.
 

Overlevelseszonen

Jeg er desværre ikke overrasket, slet ikke faktisk. Det er et ofte meget stressende arbejdsmiljø, som mange pædagoger må leve med i hverdagen. Faktisk tænker jeg, at der mere er tale om overlevelse, når det kommer til stykket. Udover at en vuggestue eller en børnehave i sig selv kan være stressende i forhold til støj og larm, så kæmper pædagogerne med begrænsede ressourcer på stort set alle områder.

energio's energikvadrantDe bruger derfor en stor del af deres arbejdstid med at befinde sig i overlevelseszonen (se grafik). Og når pædagogerne har været længe nok i overlevelseszonen, synker de stille og roligt ned i udbrændthed med stress og kortere eller længere sygemeldinger til følge.
 

Performancezonen

Den dygtige leder er altid bevidst om, at medarbejdere – for at kunne yde det optimale – skal skifte mellem at performe og restituere, præcis som professionelle sportsudøvere gør. For en pædagogs vedkommende er det at performe, at have tid og overskud til at være pædagog for børnene. I korte og afgrænsede perioder kan en medarbejder godt være i overlevelseszonen, men det bør være en undtagelse. God trivsel og kvalitets voksenkontakt for børnene i institutionerne ligger nemlig i performancezonen. Her kan pædagogerne kan gøre det de er uddannet til, nemlig at være lærere og undervisere.

Det bliver selvfølgelig hurtigt til en diskussion om hønen og ægget, om behov kontra budgetkrav, om opgaver kontra ressourcer.

Jeg er ikke i tvivl om, at man med de nuværende ressourcer kan reducere sygefraværet ved at træne både ledere som medarbejdere i at arbejde med god og positiv energi på jobbet. Det vil kræve at alle – lige fra børne- og ungeborgmesteren til ledere og pædagoger – erkender at trivsel skabes i performancezonen, og at man derfor også skal lede og arbejde efter dette værdisæt.
 

Fokus flyttes

Derfor skal fokus efter min mening flyttes fra fokus på sygedage til fokus på trivsel og overskud i hverdagen. Der kommer intet godt ud af dårlig energi, faktisk kun flere sygedage. God energi skaber til gengæld trivsel – både blandt børn og pædagoger.

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

22.03.2014
22 mar 2014

Spring ud i det. Du kan mere end du tror!

Spring ud i det. Du kan mere end du tror! Gør noget som du i lang tid gerne har ville gøre, men hvor du har holdt dig tilbage med at tage beslutningen og rent faktisk gøre det.

06.02.2014
06 feb 2014

Sælgere uden hjerner: Når der går automatgear i mersalget

De fleste mennesker – i hvert fald dem som kører i bil – har sikkert oplevet, at de under et besøg på en tankstation ofte bliver spurgt, om de ikke har lyst til at købe en vand, et chokolade eller en æske Läkarol for en tier.

En meget stor del af disse mennesker svarer nej tak. Faktisk har jeg hørt, at det kun er hver 15. kunde, som rent faktisk siger ja tak til sælgerens forsøg på at lave mersalg.

Er det fordi, at kunderne ikke er tørstige? Er det fordi at kunder ikke har lyst til chokolade eller lakridser? Måske er det bare fordi, at tilbuddet ikke er attraktivt nok?

Eller måske har det hverken noget at gøre med manglende tørst eller sliklyst at gøre. Måske har det noget at gøre med, at tankstationernes iver efter at hive den sidste tier ud af vores lommer er blevet sat lige lovlig meget i system. Der er gået lidt for meget automatgear i den.

Her er i hvert fald min egen oplevelse fra i dag, hvor jeg kørte forbi en Shell tankstation i Københavnsområdet, for at købe en flaske vand og en pakke tyggegummi.

Jeg finder hurtigt flasken med vand og en pakke tyggegummi og stiller de to ting op på disken. Sælgeren smiler venligt og slår de to varer ind på kasseapparatet for så sekundet senere at spørge mig: “Kan jeg friste med en pakke tyggegummi til en tier?”. Jeg blev lidt paf, da jeg næsten troede at han tog fis på. “Øh, jeg har jo netop købt en pakke tyggegummi af dig”.

Men han tog tydeligvis ikke fis på mig. Den ellers smilende og venlige mand var blevet til en sælger uden hjerne. Uden intelligens. Uden situationsfornemmelse. Der var gået totalt automatgear i den, og alle kunder fik samme mersalgsspørgsmål uanset hvad.

Et forsøg på mersalg er helt fint, hvis det bliver afleveret med autencitet og når timingen er korrekt i forhold til kunden og det primære køb som kunden er ved at gennemføre. Hvis det bare bliver sagt fordi chefen har sagt, at jeg skal gøre det, og at jeg skal gøre det, bliver det både falsk og uden effekt. Ja, det får måske endda en negativ effekt på den lange bane.

Anyway, aktion giver som bekendt reaktion: Jeg satte derfor min hjerne i automatgear og sagde pænt nej tak :-)

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

19.01.2014
19 jan 2014

A journey of a thousand mile must begin with a single step

A journey of a thousand mile must begin with a single step…
– Lao Tzu

05.01.2014
05 jan 2014

Aber kigger på deres “chef” hver 20-30. sekund. Hvor ofte kigger dine medarbejdere på dig?

Aber kigger på deres “chef” hver 20-30. sekund. Hvor ofte kigger dine medarbejdere på dig?

En abeflok ledes altid af en førerhan, også kendt som alfahannen. Førerhannen er den stærkeste og mest dominerende i flokken. Udover at være med til at sikre genetisk videreførelse, er førerhannen også med til at sikre flokkens overlevelse i forhold til udefrakommende fjender. Førerhannen vil derfor altid være på vagt overfor trusler, som kan true flokkens overlevelse.

Et vigtigt element i abeflokkens overordnede overlevelsesstrategi er, at der er 100 % styr på “organisationen”. Der er således et klart defineret hieraki i mellem førerhannen og de andre aber. Ergo er der ingen tvivl om, at førerhannen har det overordnede ansvar for flokken.

Studier af abeflokke viser, at der ikke går mere end 20-30 sekunder mellem, at aberne kigger på deres førerhan for at tjekke hans “status”. Er førerhannen okay og afslappet? Eller har han opdaget en fare? Hvis han er okay, kan abeflokken slappe af og være trygge. Hvis førerhannen til gengæld virker urolig eller på vagt, ja, så er der nok et rovdyr på vej og flugt bør overvejes.

Hvor er det så at parallellen er til os mennesker? Som du måske har hørt, er der et stort overlap mellem menneskers og abers genetiske materiale. Faktisk deler vi 99 % af vores DNA med afrikanske aber som chimpansen og gorillaen.

Ganske som abeblokken tjekker om førerhannen er okay eller om der er fare på færde, gælder det samme faktisk på din arbejdsplads. Hvis du er leder og har ansvar for medarbejdere, er der en god chance for, at medarbejdere regelmæssigt kigger på dig for at tjekke om du er okay.

Selvfølgelig tjekker dine medarbejdere dig ikke hver 20-30. sekund lige som aberne gør. Ikke desto mindre kigger dine medarbejdere på dig regelmæssigt for at se, om du har overblik, eller om du virker bekymret.

Hvis du sender signalet om, at du er stærk og har overblik, vil dine medarbejdere agere derefter. De vil holde moment og være trygge i det de laver.

Hvis du derimod virker stresset og måske endda vrisser lidt, ja, så vil dine medarbejderne fornemme uro i forhold til dig som leder. Hvad skal der nu ske? Gør de godt nok? Skal de være bekymret i forhold til deres eget job?

Moralen med dette indlæg er, at du som leder skal være bevidst om, hvilke signaler du sender, hvis du vil have det bedste ud af dine medarbejdere. Det er muligt at du i perioder er presset, men hvis du lader medarbejderne mærke det, risikerer du at det smitter og skaber en negativ spiral. Viser du derimod, at du har overblik og overskud til at være noget for medarbejderne, vil du uden tvivl øge mængden af positiv energi i teamet. I den sidste ende vil det skabe bedre resultater, ganske enkelt fordi dine medarbejdere føler sig mere trygge.

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 
PS: I eksemplet med aberne, er alfadyret en han. Blandt os mennesker kan alfadyret i en virksomhed eller et team selvfølgelig lige så godt være en kvinde.
 

© Copyright 2015 energio