Archive for year: 2014

18.12.2014
18 dec 2014

Er du selv afhængig af din smartphone?

Er du selv afhængig af din smartphone? I så fald lider du faktisk af noget der minder om samme afhængig som hvis man sniffer kokain!

Hvordan det hænger sammen, kan du høre mere om min YouTube video, som også indholder af viden og inspiration til, hvordan du kan mindske din afhængighed af din smartphone.

God fornøjelse!

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

17.12.2014
17 dec 2014

Er dette monstret som forhindrer din personlige udvikling?

Er dette monstret som forhindrer din personlige udvikling? Uanset om det drejer sig om at tillære sig nye kompetencer eller eksempelvis starte nye positive ritualer i hverdagen?

Hvad det præcis er for et monster får du svar på i denne YouTube video, som indholder af viden og inspiration til, hvordan du kan arbejde med at få mere og bedre energi i hverdagen.

God fornøjelse!

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

16.12.2014
16 dec 2014

Introduktion til energikvadranten

Dette er en introduktion til energikvadranten og de 4 forskellige zone, du kan befinde dig energimæssigt. Hvor er det bedst at være og hvor skal du helst undgå at være?

Det får du svar på i min YouTube video, som indholder massser af inspiration og viden til, hvordan du kan arbejde med at få mere og bedre energi i hverdagen.

God fornøjelse!

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

10.12.2014
10 dec 2014

Energipyramiden og de 5 forskellige energiformer

Energipyramiden og de 5 forskellige energiformer. Hvad er energipyramiden for en størrelse og hvad er de 5 forskellige energiformer? Hvordan kan du optimere disse forskellige energier bedst mulig i din hverdag?

Det får du svar på i min YouTube video, som ganske vist varer cirka 15 minutter, men som er propfyldt med inspiration og viden til, hvordan du kan arbejde med at få mere og bedre energi i hverdagen.

God fornøjelse!

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

10.12.2014
10 dec 2014

Hvad er personlig energi og hvordan kan du optimere den?

Hvad er personlig energi og hvordan kan du optimere den?

Det får du svar på i min YouTube video på cirka fire minutter, og får samtidigt inspiration og viden til, hvordan du kan arbejde med at få mere og bedre energi i hverdagen.

God fornøjelse!

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

23.07.2014
23 jul 2014

4 ud af 10 danskere føler sig afhængige af deres smartphone

I sidste uge publicerede jeg et blogindlæg om, at 40 procent af alle danskere sniffer kokain. Jeg ville provokere lidt til debat ved at bruge en provokerende overskrift, og skrive at hele 40 procent af danskerne sniffer kokain. Selvfølgelig er der ikke 40 procent af danskerne, som sniffer kokain. Til gengæld føler 40 procent af danskerne, som har en smartphone, at de har en afhængighed af deres smartphone jævnfør en Jyllands-Posten artikel.

Så nu prøver jeg at kommunikere stort set samme budskab, blot med en anden overskrift og hvor jeg taler mere om, hvordan din mentale energi er meget udsat størrelse som følge af udbredelse af smartphones og internettet tilstedeværelse i stort set alle elementer af livet.

4 ud af 10 danskere føler sig afhængige af deres smartphoneMit budskab er dog det samme helt overordnet. Nemlig at mange mennesker bruger en stor del af deres mentale energi og fokus på et lille apparat, som på den ene side er super smart, og på den anden siden er en kilde til konstante overspringshandlinger. Sat på spidsen er en smartphone i bund og grund et stort blinkende fyrtårn, som siger kig på mig og glem alt om dine daglige prioriteter.

I forvejen har du måske ikke helt fået søvn nok. Du fik måske heller ikke nogen gode morgenmad, som ellers kunne føde din hjerne med den glukose, som kunne give dig energi til at tage hul på dagens prioriteter og opgaver. Samtidigt er du sikkert bagefter med en god stak opgaver fra sidste uge. Du er derfor allerede fra ugens første arbejdsdag presset af en stor mængde af opgaver og forventninger

Det er så her, at din smartphone sandsynligvis kommer til at presse dig yderligere. I løbet af dagen kommer du til at få masser af små alarmer om, at nu har du fået nye sms’er, nye e-mails, nye Facebook kommentarer, nye likes på Instagram fotos, nye Twitter retweets og så videre.

Energimæssigt er du som tidligere beskrevet måske bagefter i forhold til søvn og kost, og du kommer derfor til at føle dig energimæssigt udfordret i løbet af dagen.

Din smartphone bliver i den sammenhæng til at blive en dårlig cocktail af moderne teknologis fantastiske evne til at minde dig om nye interaktioner i dit netværk, samtidigt med at du er energimæssigt er så meget bagefter, at du igen ikke får fuldført dagens prioriteter.
 

Hvordan får jeg bedre styr på min mentale energi?

Du skal selvfølgelig ikke prøve på at mindske din afhængighed af din smartphone, og få bedre styre på din mentale energi, med mindre at du virkelig selv har lyst til det.

Men hvis du har, så tænker jeg at du skal arbejde på at mindske din afhængighed af din smartphone. Det kan du gøre ved dels at søge efter dine værdier og mål her i livet, og lade dem fylde mere og mere i din hverdag. Dernæst kan du, som jeg beskrev i mit oprindelig indlæg, hjælpe dig selv ved at slå alle former for unødvendige notifikationer på din smartphone, og det gælder både lyde, tændt skærm og blinkende lysdioder. Der er ingen grund til at blive fristet af en tsunami af små alarmer om. Det er mere end nok med et beep, hvis du får en sms eller en advarsel om at du skal til et møde om en time.

Et smartphone er kun smart, hvis det er dig som den smarte i makkerskabet mellem dig og smartphonen. Ellers er det teknologien som styrer dig…

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 
Se energios YouTube video om emnet:

16.07.2014
16 jul 2014

40 procent af alle danskere sniffer kokain

40 procent af alle danskere sniffer kokain. Eller i hvert fald det som belønnings- og afhængighedsmæssigt svarer til at sniffe kokain. Men ret skal være ret, jeg indrømmer, at jeg har snydt med overskriften i håbet om at tiltrække lidt flere læsere. Det jeg rent faktisk vil tale om, er at 40 procent af danskere med en smartphone føler at de lider af smartphone-afhængighed.

Når man føler afhængighed af sin smartphone, og reflektorisk tjekker den i tide og utide, trigger man det samme belønningsstof i hjernen som hvis man sniffer kokain. Det drejer sig om signalstoffet dopamin, der virker som neurotransmitter i centralnervesystemet, og udløser tilfredsstillelse i hjernen.

Undersøgelser viser, at mange tjekker deres smartphone ikke mindre end 100 til 150 gange om dagen, og nogle endda oftere. Nu er der jo heldigvis ikke tale om et kokainmisbrug, men alligevel er det i et eller andet omfang bekymrende, da der er tale om samme belønningsmæssige effekt på hjernen som var det kokain.

Det kan faktisk give en tydelig afhængighed. Det resulterer blandt andet i, at man føler behov for at svare på sms’er så snart man modtager dem, at man føler frygt for at gå glip af noget, og at man udviser manglende nærvær, når man er sammen med andre. I værste fald kan man endda lide af fantomvibrations-syndromet, hvor man mærker eller hører smartphonen vibrerer, uden at den rent faktisk gør det.

Afhængigheden betyder også, at man har svært ved at fokusere og koncentrere sig. Den mentale energi er under konstant belejring, og det tager markant længere tid end normalt at løse en given opgave fordi, at man hele tiden laver overspringshandlinger ved at tjekke sin smartphone.
 

Hvordan skærer man så ned for misbruget?

Som med alle former for misbrug, så er det selvsagt ikke nogen nem opgave at gøre noget ved det. Ikke desto mindre findes der måder at reducere sin smartphone-afhængighed på. Først og fremmest gælder det om at være ærlig overfor sig selv, og erkende afhængigheden.

Dernæst vil jeg foreslå, at du fjerner alle former for unødvendige notifikationer på din smartphone, og det gælder både lyde, tændt skærm og blinkende lysdioder. Der er ingen grund til at blive fristet af en tsunami af små alarmer om, at nu har du fået nye e-mails, en Facebook kommentar, et like af det seneste Instagram foto, Twitter retweets og så videre. Det er rigeligt med et beep, hvis du får en sms eller en advarsel, hvis du skal til et møde. Alt andet er overkill, og frister dig bare til overspringshandlinger. Og helt ærligt, du går altså ikke glip af noget.

Endelig vil jeg også foreslå, at du indfører smartphone-fri zoner, når du er til et møde eller lignende. Sæt telefonen på lydløs og slå også vibration fra. Så kan du holde fokus på mødet, vær 100 procent tilstede, og få det overstået hurtigt og effektivt.

Lad ikke smartphonen styre dig. Det bør være dig som bestemmer, hvad du bruger din mentale energi på i hverdagen – ikke din smartphone…

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

11.06.2014
11 jun 2014

Ser du begrænsninger eller muligheder?

Ser du begrænsninger eller muligheder?

I starten af 1900-tallet blev to skosælgere sendt til Afrika for at vurdere forretningsmuligheder.

Efter at have været afsted nogen tid, sendte de to sælgere telegrammer hjem til deres chef for at give en status.

Den ene skosælger skrev: “Situationen er håbløs, de indfødte bruger overhovedet ikke sko”.

Den anden sælger skrev i sit telegram: “Fantastiske muligheder, ingen bruger sko endnu”.

Ovenstående vandrehistorie er selvsagt blevet fortalt igen og igen, ikke mindst blandt sælgere. Imidlertid er moralen i historien ikke kun , om sælgere vælger at se begrænsninger eller muligheder i en given situation. Den nøjagtig samme tankegang gælder jo alle uanset, hvad vi beskæftiger os med jobmæssigt eller for den sags skyld i privat sammenhæng.

energios energikvadrantJeg arbejder til hverdag med energiboost, motivationsforedrag og energicoaching i virksomheder og organisationer, som eksempelvis har været udsat for store reorganiseringer, har haft stressramte medarbejdere eller en hård periode med svigtende resultater, svækket moral og negativt energiniveau til følge. I den sammenhæng er arbejdet med den emotionelle energi i virksomheden en af de vigtigste elementer i det at få skabt et godt og positivt arbejdsklima.

Vi kan ikke alle have det samme fantastisk høje og positive humør som eksempelvis den altid glade Ole Henriksen. Ikke desto mindre er det afgørende, hvis man skal skabe positive resultater og sikre et godt arbejdsmiljø på den lange bane, at alle hver især bidrager med god og positiv energi i hverdagen.

Naturligvis skal der være plads til, at man kan have en dårlig dag eller til at der bliver talt ud om en problemstilling, men når det er sagt, så er god energi i hverdagen et absolut must. Det er alene derigennem, at man får medarbejderne til at performe allerbedst, og netop får dem til at se muligheder i stedet for begrænsninger.

Du kan læse mere om betydningen af den emotionelle energi og de fire andre energityper ved at klikke her.

Hvad med dig selv? Ser du begrænsninger eller muligheder?

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

25.03.2014
25 mar 2014

Et sygefravær på over 30 dage er udtryk for en syg kultur

Et sygefravær på over 30 dage er udtryk for en syg kultur er en dagens overskrifter på forsiden af Politiken. Det er Pia Allerslev, som er børne- og ungeborgmester i København, der har udtalt ordene om sygefraværet blandt pædagoger.

Artiklen har fokus på sygefraværet i Københavnske vuggestuer og børnehaver, hvor personalet i snit havde 15,2 sygedage med et spænd fra kun 4-5 sygedage for de bedste, og helt op imod 30-45 dage for de hårdest ramte.

Børne- og ungeborgmesteren siger endvidere i artiklen, at omdrejningspunktet er den gode leder, og at de steder, hvor der er det, er sygefraværet mindre. Ja, selvfølgelig hænger det sammen med god ledelse. Men hvad med de ledere, som ikke har værktøjer eller overskud til at skabe rammer som sikrer et lavt sygefravær. Tilsyneladende kæmper mange københavnske institutioner med dette, da snittet for sygedage ligger på 15,2 dage og for en lang række institutioner er tallet endda endnu højere.
 

Overlevelseszonen

Jeg er desværre ikke overrasket, slet ikke faktisk. Det er et ofte meget stressende arbejdsmiljø, som mange pædagoger må leve med i hverdagen. Faktisk tænker jeg, at der mere er tale om overlevelse, når det kommer til stykket. Udover at en vuggestue eller en børnehave i sig selv kan være stressende i forhold til støj og larm, så kæmper pædagogerne med begrænsede ressourcer på stort set alle områder.

energio's energikvadrantDe bruger derfor en stor del af deres arbejdstid med at befinde sig i overlevelseszonen (se grafik). Og når pædagogerne har været længe nok i overlevelseszonen, synker de stille og roligt ned i udbrændthed med stress og kortere eller længere sygemeldinger til følge.
 

Performancezonen

Den dygtige leder er altid bevidst om, at medarbejdere – for at kunne yde det optimale – skal skifte mellem at performe og restituere, præcis som professionelle sportsudøvere gør. For en pædagogs vedkommende er det at performe, at have tid og overskud til at være pædagog for børnene. I korte og afgrænsede perioder kan en medarbejder godt være i overlevelseszonen, men det bør være en undtagelse. God trivsel og kvalitets voksenkontakt for børnene i institutionerne ligger nemlig i performancezonen. Her kan pædagogerne kan gøre det de er uddannet til, nemlig at være lærere og undervisere.

Det bliver selvfølgelig hurtigt til en diskussion om hønen og ægget, om behov kontra budgetkrav, om opgaver kontra ressourcer.

Jeg er ikke i tvivl om, at man med de nuværende ressourcer kan reducere sygefraværet ved at træne både ledere som medarbejdere i at arbejde med god og positiv energi på jobbet. Det vil kræve at alle – lige fra børne- og ungeborgmesteren til ledere og pædagoger – erkender at trivsel skabes i performancezonen, og at man derfor også skal lede og arbejde efter dette værdisæt.
 

Fokus flyttes

Derfor skal fokus efter min mening flyttes fra fokus på sygedage til fokus på trivsel og overskud i hverdagen. Der kommer intet godt ud af dårlig energi, faktisk kun flere sygedage. God energi skaber til gengæld trivsel – både blandt børn og pædagoger.

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

06.02.2014
06 feb 2014

Sælgere uden hjerner: Når der går automatgear i mersalget

De fleste mennesker – i hvert fald dem som kører i bil – har sikkert oplevet, at de under et besøg på en tankstation ofte bliver spurgt, om de ikke har lyst til at købe en vand, et chokolade eller en æske Läkarol for en tier.

En meget stor del af disse mennesker svarer nej tak. Faktisk har jeg hørt, at det kun er hver 15. kunde, som rent faktisk siger ja tak til sælgerens forsøg på at lave mersalg.

Er det fordi, at kunderne ikke er tørstige? Er det fordi at kunder ikke har lyst til chokolade eller lakridser? Måske er det bare fordi, at tilbuddet ikke er attraktivt nok?

Eller måske har det hverken noget at gøre med manglende tørst eller sliklyst at gøre. Måske har det noget at gøre med, at tankstationernes iver efter at hive den sidste tier ud af vores lommer er blevet sat lige lovlig meget i system. Der er gået lidt for meget automatgear i den.

Her er i hvert fald min egen oplevelse fra i dag, hvor jeg kørte forbi en Shell tankstation i Københavnsområdet, for at købe en flaske vand og en pakke tyggegummi.

Jeg finder hurtigt flasken med vand og en pakke tyggegummi og stiller de to ting op på disken. Sælgeren smiler venligt og slår de to varer ind på kasseapparatet for så sekundet senere at spørge mig: “Kan jeg friste med en pakke tyggegummi til en tier?”. Jeg blev lidt paf, da jeg næsten troede at han tog fis på. “Øh, jeg har jo netop købt en pakke tyggegummi af dig”.

Men han tog tydeligvis ikke fis på mig. Den ellers smilende og venlige mand var blevet til en sælger uden hjerne. Uden intelligens. Uden situationsfornemmelse. Der var gået totalt automatgear i den, og alle kunder fik samme mersalgsspørgsmål uanset hvad.

Et forsøg på mersalg er helt fint, hvis det bliver afleveret med autencitet og når timingen er korrekt i forhold til kunden og det primære køb som kunden er ved at gennemføre. Hvis det bare bliver sagt fordi chefen har sagt, at jeg skal gøre det, og at jeg skal gøre det, bliver det både falsk og uden effekt. Ja, det får måske endda en negativ effekt på den lange bane.

Anyway, aktion giver som bekendt reaktion: Jeg satte derfor min hjerne i automatgear og sagde pænt nej tak :-)

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

05.01.2014
05 jan 2014

Aber kigger på deres “chef” hver 20-30. sekund. Hvor ofte kigger dine medarbejdere på dig?

Aber kigger på deres “chef” hver 20-30. sekund. Hvor ofte kigger dine medarbejdere på dig?

En abeflok ledes altid af en førerhan, også kendt som alfahannen. Førerhannen er den stærkeste og mest dominerende i flokken. Udover at være med til at sikre genetisk videreførelse, er førerhannen også med til at sikre flokkens overlevelse i forhold til udefrakommende fjender. Førerhannen vil derfor altid være på vagt overfor trusler, som kan true flokkens overlevelse.

Et vigtigt element i abeflokkens overordnede overlevelsesstrategi er, at der er 100 % styr på “organisationen”. Der er således et klart defineret hieraki i mellem førerhannen og de andre aber. Ergo er der ingen tvivl om, at førerhannen har det overordnede ansvar for flokken.

Studier af abeflokke viser, at der ikke går mere end 20-30 sekunder mellem, at aberne kigger på deres førerhan for at tjekke hans “status”. Er førerhannen okay og afslappet? Eller har han opdaget en fare? Hvis han er okay, kan abeflokken slappe af og være trygge. Hvis førerhannen til gengæld virker urolig eller på vagt, ja, så er der nok et rovdyr på vej og flugt bør overvejes.

Hvor er det så at parallellen er til os mennesker? Som du måske har hørt, er der et stort overlap mellem menneskers og abers genetiske materiale. Faktisk deler vi 99 % af vores DNA med afrikanske aber som chimpansen og gorillaen.

Ganske som abeblokken tjekker om førerhannen er okay eller om der er fare på færde, gælder det samme faktisk på din arbejdsplads. Hvis du er leder og har ansvar for medarbejdere, er der en god chance for, at medarbejdere regelmæssigt kigger på dig for at tjekke om du er okay.

Selvfølgelig tjekker dine medarbejdere dig ikke hver 20-30. sekund lige som aberne gør. Ikke desto mindre kigger dine medarbejdere på dig regelmæssigt for at se, om du har overblik, eller om du virker bekymret.

Hvis du sender signalet om, at du er stærk og har overblik, vil dine medarbejdere agere derefter. De vil holde moment og være trygge i det de laver.

Hvis du derimod virker stresset og måske endda vrisser lidt, ja, så vil dine medarbejderne fornemme uro i forhold til dig som leder. Hvad skal der nu ske? Gør de godt nok? Skal de være bekymret i forhold til deres eget job?

Moralen med dette indlæg er, at du som leder skal være bevidst om, hvilke signaler du sender, hvis du vil have det bedste ud af dine medarbejdere. Det er muligt at du i perioder er presset, men hvis du lader medarbejderne mærke det, risikerer du at det smitter og skaber en negativ spiral. Viser du derimod, at du har overblik og overskud til at være noget for medarbejderne, vil du uden tvivl øge mængden af positiv energi i teamet. I den sidste ende vil det skabe bedre resultater, ganske enkelt fordi dine medarbejdere føler sig mere trygge.

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 
PS: I eksemplet med aberne, er alfadyret en han. Blandt os mennesker kan alfadyret i en virksomhed eller et team selvfølgelig lige så godt være en kvinde.
 

© Copyright 2015 energio