Archive for year: 2013

05.12.2013
05 dec 2013

Viljestyrke er ikke nok

Viljestyrke er ikke nok – i hvert fald ikke i længden…

De fleste kender betydningen af viljestyrke, hvis man vil ændre vaner eller dyrke nye ritualer. Det gælder uanset om man ønsker at tabe sig, stoppe med at ryge eller skabe andre positive ritualer.

Amerikaneren Roy Baumeister, som er en anerkendt amerikansk professor indenfor psykologi, gennemførte i 1998 et forsøg for at undersøge begrebet viljestyrke.

Testpersonerne blev naturligvis ikke orienteret om idéen med forsøget på forhånd, da de ikke skulle have en bevidsthed omkring det rigtige formål. Deltagerne fik i stedet at vide, at formålet var, at de skulle prøve på at huske, hvad de ville få at spise under forsøget, og at de derfor heller ikke måtte spise tre timer forud for eksperimentet.

Deltagerne blev anbragt i et testlokale, hvori der netop var blevet bagt chokoladecookies, hvilket selvsagt gav en fantastisk duft i lokalet. De friskbagte cookies blev nu placeret på et bord i lokalet sammen med en skål med radisser.

Herefter blev testpersonerne inddelt i tre grupper:

  • Gruppe 1, som udelukkende måtte spise radisser.
  • Gruppe 2, der kun måtte spise chokoladecookies.
  • Gruppe 3, som måtte spise hverken radisser eller cookies.

Forsøget gik i gang og grupperne blev studeret over en periode på fem minutter. Da tiden var gået, fik deltagerne en geometrisk opgave, som skulle løses hurtigst muligt. Deltagerne fik endvidere at vide, at de når som helst måtte give op, hvis de ikke kunne løse opgaven (som rent faktisk var uløselig).

Gruppe 1, som kun måtte spise radisser, gav op efter bare 8 minutter og 35 minutter.

Gruppe 2, der kun måtte spise cookies, gav først op efter næsten 19 minutter, og holdt dermed over 10 minutter længere end gruppe 1.

Gruppe 3, som ikke måtte spise noget som helst, holdt lidt længere og gav op efter næsten 21 minutter.

Baumeisters konklusion var, at gruppe 1 havde brugt masser af viljestyrke på at undgå fristelsen til at spise de lækre chokoladecookies. Den svækkede viljestyrke gjorde efterfølgende, at gruppe 1 havde en langt mindre grad af selvkontrol og gav derfor hurtigt op overfor den nye opgave. Gruppe 2 og 3 havde derimod i langt mindre grad skulle mobilisere viljestyrke for at undgå at spise radisser eller ingenting, og havde derfor en langt større grad af selvkontrol.

Viljestyrke og selvkontrol kan på mange måder sammenlignes med en muskel: Den bliver træt, når den bruges. Bliver musklen brugt for hårdt og intensivt, kommer musklen i overtræning og fungere dårligt. Bruges musklen derimod hensigtsmæssigt, bliver den ganske vist træt når den bruges, men musklen kan stadig fungerer og bliver endda stærkere efterfølgende.

Moralen er derfor, at viljestyrke ikke er nok i længden, når du vælger at gå i gang med at forandre vaner, tillære nye ritualer eller arbejde med komplekse opgaver. Undgå således at presse din viljestyrke for meget i hverdagen. Træn derimod din selvkontrol regelmæssigt, og tillad dig selv en balanceret hverdag, hvor du på den ene side ikke siger nej til alting, men omvendt heller ikke bare giver efter for det som du har lyst til.

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

15.10.2013
15 okt 2013

Møder du op fuld på arbejde?

Møder du op fuld på arbejde? Altså står ud af sengen kl. 6.00, og starter med at indtage 2-3 glas vin eller øl til morgenmad, for så at møde beruset op på arbejde kl. 8.00?

De fleste vil mene, det er et ret ledende spørgsmål, og at svaret selvfølgelig er klart nej.

Ikke desto mindre er der faktisk mange mennesker, der møder op fulde på arbejdet – dog ikke ud fra et alkoholmæssigt synspunkt, men som følge af for lidt søvn flere dage i træk.

Hvis et menneske sover fem timer eller mindre pr. døgn i fire dage i træk, vil han eller hun vågne op på femtedagen med en reduktion i sine kognitive evner, svarende til at personen har indtaget 2-3 genstande.

Med kognitive evner mener jeg personens kapacitet til at interagere med andre mennesker, forstå og løse problemstillinger, lære nyt og arbejde fokuseret og effektivt.

Problemet er, at personer som udsætter sig for den form for åbenlys søvnunderskud, ikke umiddelbart føler de samme symptomer, som normalvis følger indtagelsen af alkohol. Søvnmanglen giver ikke tømmermænd eller andre klassiske følgevirkninger fra alkohol. Man er bare træt, rigtig træt endda.

Dagen bliver derfor ofte kickstartet med en kop stærk kaffe eller dåse cola. Koffeinen bliver det kunstige, men desværre stærkt flygtige energikick, som i korte perioder kan hjælpe personen til at overkomme dagens opgaver og udfordringer. Kaffe og cola kan imidlertid aldrig kompensere for kroppens og hjernens behov for søvn – hverken på kort eller lang sigt.

Folk som har små børn kan sikkert nikke genkendende til de negative konsekvenser som følge af perioder med begrænset søvn. Her er der heller ikke så meget andet at gøre, end at tage den søvn man overhovedet kan få.

Men alle andre mennesker bør prioritere at få 7-8 timers kvalitetssøvn hver nat. Mest af alt for at man vil få et markant bedre energiniveau i hverdagen, og dernæst at man så kan bruge denne gode energi til at nå mere her i livet – både på jobbet og i privat sammenhæng.

Kaffe eller cola – hvis du kan lide disse former for drikke – skal du selvfølgelig blive ved med at indtage i fornuftige mængder. Men drik kaffe eller cola fordi du kan lide smagen, og ikke for at overleve i hverdagen.

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

08.10.2013
08 okt 2013

Hvad er vigtigst: Mad eller søvn?

I forlængelse af mit blogindlæg forleden om sammenhængen mellem søvn og performance, vil jeg fortsætte ud af “søvn-tangenten” ved at stille dig dette spørgsmål: Hvad er vigtigst: Mad eller søvn?

Når jeg er ude for at holde mine energiboost foredrag svarer de fleste, at mad er vigtigst. Og ikke så sjældent endda bliver det gamle ordsprog “Uden mad og drikke duer helten ikke” brugt af tilhørerne som “evidens” for, at mad nok er det vigtigste.

Inden vi når til en konklusion på spørgsmålet, så lad mig fortælle om erfaringerne fra et forsøg med rotter. Doktor Allan Rechtschaffen, som er professor emeritus ved University of Chicago og anerkendt ekspert indenfor søvnforskning, gennemførte tilbage i firserne eksperimenter med rotter.

I det første forsøg lod Rechtschaffen rotterne få mad og drikke, men til gengæld ikke nogen form for søvn. Det betød, at så snart en rotte viste tegn på, at den ville sove, blev rotten holdt fysisk aktiv. Altså ingen form for søvn overhovedet. I løbet af forsøget begyndte rotterne at udvise en række meget negative symptomer: De havde svært ved at styre deres kropstemperatur, de overspiste og hvis de fik sår, havde sårene meget svært ved at hele. Sidst, men ikke mindst, havde forsøget det fatale udfald, at rotterne ganske enkelt døde efter to, maksimalt tre uger uden søvn.

Forsøget blev nu gentaget (selvsagt med nogle nye rotter). Denne gang fik rotterne ikke noget mad, men måtte til gengæld gerne sove under forsøget. Så altså ingen mad, men derimod vand og søvn. Tiden gik og gæt nu, hvordan rotterne havde det efter henholdsvis to og tre uger: De levede faktisk stadigvæk, omend de var blevet meget sultne.

Nu ved jeg godt, at forsøget blev udført på rotter og ikke mennesker, men alene ud fra dette eksperiment, er svaret ganske klart: Søvn er vigtigere end mad!

Mange mennesker får imidlertid byttet godt og grundigt rundt på disse to ting. I følge Sundhedsstyrelsen er 47 % af voksne danskere nu overvægtige og indtager dermed tydeligvis for mange kalorier. Samtidig er vi blevet en nation som lider af nærmest kronisk søvnunderskud. Det er selvsagt – baseret på konklusionerne i rotteforsøget – en rigtig dårlig kombination.

Så den umiddelbare morale er, at det gælder om at få 7-8 timers kvalitetssøvn hver nat, og selvfølgelig også noget mad. Vel at mærke mad som hjælper til at fastholde en stabil energikurve hen over dagen. Det skal du gøre for dit helbreds skyld, og fordi du ganske enkelt kan performe langt bedre i hverdagen – både på jobbet og privat.

Vi burde nok få opdateret det gamle ordsprog til at lyde: “Uden søvn, mad og drikke duer helten ikke”.

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

07.10.2013
07 okt 2013

Vil du nå mere her i livet? Så sov mere.

Vil du nå mere her i livet? Så sov mere. Det er faktisk den helt basale opskrift på, hvordan du kan få markant mere ud af livet.

Du tænker sikkert, hvad i alverden snakker manden om? Sove mere? Er det ikke nærmere det modsatte du har brug for, hvis du skal nå mere her i livet?

Læs mere

06.10.2013
06 okt 2013

Godt du ikke bor i USA, kære Søren…

Det amerikanske flagGodt du ikke bor i USA, kære Søren… For så tror jeg desværre, at du ville være uden arbejde.

Jeg er for tiden på besøg i USA, og selv om det på mange måder er et fantastisk land, så bør du afholde dig fra at drive din virksomhed i lige netop USA.

Du ville eksempelvis have svært ved at finde virksomheder, som har brug for hjælp til at få tjekket deres serviceniveau. For i USA er god, venlig og engageret kundeservice tilsyneladende er en naturlig del af deres kultur. Jeg har på intet tidspunkt mødt en person som bliver sure og irriteret, hvis jeg forstyrrer dem med et spørgsmål til et produkt eller en ydelse. Tværtimod blev jeg altid mødt med et smil og “How can I help you today, Sir?”.

Jeg tror desværre heller ikke, at du kan finde amerikanske virksomheder som har brug for input til, hvordan man bedst muligt kan håndtere kundeklager. Her i landet fornemmer jeg, at kunden rent faktisk altid har ret, og at man dernæst løser kundens problem – igen med et smil på læben og “No problem, Sir, I will fix that for you”. Glade kunder kommer jo igen.

I USA bliver får du også svært ved at komme igennem med dit budskab om, at virksomheder skal tænke i, at der er kommunikation i alt – både før, under og efter salget. Her i New Orleans er der nemlig masser af kommunikation – både verbalt og nonverbalt, og så er der masser af god energi.

Eksempelvis “Big Mama” i lufthavnen som hjalp med at skaffe en taxi med ordene “Here you go, sweetie, enjoy your stay in New Orleans”. Eller Starbucks baristaen som bed mærke i, at jeg bestilte min latté med hasselnødsirup, men at man bare lige skulle kunne ane smagen af det. Da hun afleverede kaffen til mig, sagde hun med et stor smil og masser af øjenkontakt: “One tall latté with just a touch of hazelnut syrup for you, Sir”. Eller da en ung ekspedient i en nipsbutik fik øjenkontakt med os, og begyndte at kæmpesmile og vinkede venligt for at signalere, at vi var mere end velkomne i hendes butik.

DannebrogMen nu bor du jo heldigvis i Danmark, Søren, og her er der masser af potentiale. Der er i hvert fald stadig mange virksomheder og butikker, som godt kunne bruge din inspiration, idéer og tanker om, hvordan de kan distancere sig fra konkurrenterne på anden måde end bare pris, men derimod fokusere på høj kompetence og ultra god kundeservice – også når varen er solgt.

De venligste hilsner

Leif Carlsen

PS: Hvis du ikke lige ved, hvem Søren Bechmann er, så er han forfatter, foredragsholder, konsulent og ejer af virksomheden Service Design Institute, som hjælper virksomheder med at udvikle mere attraktive serviceydelser på tværs af alle kundekontaktpunkter. Jeg kender Søren som en yderst kompetent ressource indenfor disciplinen servicedesign, og jeg kan anbefale ham til alle som har brug for inspiration og sparring på dette felt.
 

14.09.2013
14 sep 2013

Energi smitter

Energi smitter som bekendt. Men du vidste måske ikke, at energi også kan “smitte” mellem et fysisk apparat som en metronom (et apparat som signalerer taktslag med enten lyd eller lys). Men det kan faktisk lade sig gøre, hvilket du kan se i nedenstående video.

32 metronomer bliver startet på forskellige tidspunkter, hvilket betyder at de ikke går i takt med hinanden til at starte med. Hvis metronomerne er placeret på et fast underlag, vil de blive ved med ikke at gå i takt med hinanden, da der stort set ikke overføres energi mellem metronomerne. Bliver de derimod placeret på et mere bevægeligt underlag, som det i videoen, vil metronomerne stille og roligt begynde at gå i takt med hinanden – ganske enkelt ved at energi fra en metronom smitter til en anden.

Budskabet er naturligvis, at energi smitter og at bevidsthed omkring dette kan gøre en enorm forskel i samspillet blandt mennesker. De fleste mennesker gemmer på skjulte energireserver, som kan mobiliseres gennem målrettet arbejde med motivation og mening.

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 
PS: Hvis du er i tvivl om, at energi smitter, så prøv at smutte forbi borgerservice på dit lokale rådhus og få lavet et kørekort eller pas. De fleste vil opleve, at de bliver påvirket af en energi, som typisk ikke er opløftende, men derimod smager af langsommelig bureakrati og tunge processer. Hvis du derimod står sammen med nogle venner i forhallen til en biograf, vil du til gengæld blive smittet med god energi og en positiv stemning, fordi du og de andre gæster glæder sig til at se en god film.
 

05.08.2013
05 aug 2013

I gang efter ferien: Skal jeg tjekke kattefotos på Facebook eller opdatere min LinkedIn profil?

Oven på en dejlig varm og solfuld sommer med gode ferieminder, er der blevet uploadet tonsvis af feriefotos på Facebook. Det er super nemt at tage fotos og videoer og dele dem i Facebook-netværket. Vennerne kan følge med, og de kvitterer ofte ved at trykke på “like” knappen og en hurtig kommentar. Det er social media i sin absolutte essens.

Men nu, hvor feriesæsonen så småt begynder at løje af og arbejdet igen begynder at melde sig, er det måske værd at “detoxe” lidt og tage en kold tyrker når det gælder brugen af Facebook. Man jo siger at summen af laster er konstant. Hvorfor så ikke bruge noget Facebook-tid på andre sociale medier, som eksempelvis det erhvervsorienterede LinkedIn og pleje dit professionelle netværk lidt?
 

LinkedIn stormer frem: 37 % flere brugere

I følge en artikel i New York Times har LinkedIn fået hele 37 % flere brugere over det sidste år. Dermed er der nu 238 millioner brugere af LinkedIn på verdensplan, heraf ca. 1,3 millioner brugere i Danmark (opdateret pr. maj 2016: Nu cirka 2 millioner brugere i Danmark). Det svarer til en penetration på næsten 23 %, hvilket gør Danmark til et af de steder i verden, hvor flest mennesker bruger LinkedIn.
 

Anbefaling: Byt Facebook-tid med LinkedIn-tid

Min personlige anbefaling er følgende: Byt sølle 10 minutter af din daglige Facebook “tid” ud med tilsvarende tid på LinkedIn. For det første kan du lige finpudse din profil og finde ud af, hvem der har kigget på din profil. Det kunne jo være en ny arbejdsgiver eller potentielle nye kunder. Desuden er der tonsvis af brugbar viden og inspiration at finde på LinkedIn, blandt andet i de tusindevis af LinkedIn faggrupper.

Eller sagt med andre ord er LinkedIn genvejen til ny viden, et nyt spændende job eller til nye kunder i butikken. Så brug de 10 minutter på at rykke rykke dig professionelt – det er virkelig godt givet ud!
 

Hvordan fremstår du bedst mulig på LinkedIn?

Er du for øvrigt på LinkedIn? Og hvis du er på LinkedIn, har du så en profil som fremstår skarp, præsentabel og indbydende?

Uanset om du ikke er kommet på LinkedIn endnu eller du allerede har en profil, så kan du med fordel få “tunet” din profil ved at gennemgå Social Selling Companys gratis LinkedIn videokursus. Det kan hjælpe dig til at få din LinkedIn profil til at fremstå professionel og attraktivt.

Jeg vil runde med at byde dig velkommen tilbage fra ferie. Du skal nu i gang igen på jobbet, og gerne på en overskuelig måde. Valget er dit: Kattefotos, Linkedin eller noget helt tredje måske?

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

18.04.2013
18 apr 2013

Er der hestekød i dine produkter?

Er der hestekød i dine produkter?

På det seneste har fødevareindustrien som bekendt været ramt af den såkaldte hestekødsskandale, hvor der er blevet fundet rester af hestekød i blandt andet hamburgere, frossen lasagne og pastaretter – uden at det er blevet deklareret.
 

Information

Som bekendt handler det ikke om, hvorvidt der er en sundhedsmæssig risiko ved at spise hestekød. Nej, det drejer sig om at forbrugerne ikke var informeret om, at der var blandet hestekød i de pågældende fødevarer. Mange ville ikke have købt produktet, hvis de havde vidst at der var tilsat hestekød, da mange mennesker ganske enkelt ikke vil spise heste af etiske årsager.
 

Troværdighed?

Det siger sig selv, at fødevareindustrien eller i hvert fald den del som primært producerer stærkt forarbejdede masseprodukter, nu står med et kæmpe troværdighedsproblem. Kan vi som forbrugere overhovedet stole på, hvad der står på emballage kontra hvad der rent faktisk er i maden?
 

Prisen

Hvor er så lige parallellen i forhold til andre brancher? Der er vel ikke en tilsvarende situation som i fødevareindustrien? Der er i hvert fald den lighed, at mange andre brancher opererer med benhård konkurrence, papirtynde marginaler og alligevel stigende omkostninger. Efter min mening er det faktisk den primære årsag til, at fødevarebranchen nu står med en hestekødsskandale. De store dagligvarekæder presser konstant for at få lavere priser, så de kan tilbyde en frossen lasagne en femmer billigere end konkurrenten. Leverandøren går så til sin underleverandør med tilsvarende krav om lavere pris, og på et tidspunkt taber kvalitet i forhold til pris. Når presset er stort nok bliver moralen og den faglig stolthed det nemme offer, og man ender med at udskifte dyrt oksekød med billigt hestekød – for det er der alligevel ingen, der finder ud af.

I for eksempel it-branchen har jeg hørt eksempler på, at mindre forhandlere har følt, at det var så svært at konkurrere med de helt store spillere på markedet, at de gik på kompromis med både kvalitet og moral i jagten på ordren. Kunderne havde presset på for at få en helt skarp pris på eksempelvis en stationær mærkevare-pc. Imidlertid havde de mindre forhandlere svært ved at konkurrere på prisen på den samme model som de store spillere tilbød på grund af deres indkøbsvolumen. Derfor bestilte de mindre forhandlere den selvsamme pc, men uden harddisk og andre udefra usynlige komponenter, og i stedet erstattede disse med brokede, ja måske endda “renewede” komponenter. På den måde kunne disse forhandlere alligevel konkurrere med de helt store. Faktisk kunne de måske være lidt billigere uden at kunderne fandt ud af at de havde snydt på vægten, for set udefra var der jo tale om den samme pc – ganske som forbrugere havde stolet på, at der kun var oksekød i den frosne lasagne, når det nu engang stod på emballagen.
 

Køber har et medansvar

Hvor vil jeg hen med dette? Naturligvis har forbrugeren et stort medansvar for udviklingen. For hvis de kun efterspørger den laveste pris, ja, så får man også tilsvarende lav kvalitet/specifikationer. Så er det underordnet om det er hr. og fru Jensen, som vil købe en frossen lasagne, eller om det drejer sig om den indkøbsansvarlige i private virksomhed eller for den sags skyld SKI (Staten og Kommunernes Indkøb) som offentlig indkøber.

I min optik mangler der en professionel stolthed i store dele af fødevarebranchen. En stolthed som ellers ville hjælpe dem til at sige nej tak, når prisen bliver så lav, at der nærmest er garanti for bliver gået på kompromis med kvaliteten og at der så anvendes råvarer af meget tvivlsom karakter.
 

Vær professionel og hav hjertet med

Personligt tænker jeg, at rigtig mange andre brancher også trænger til at give den faglige stolthed et skub i den rigtige retning. Vi skal begynde at sige nej, når kvaliteten bliver sat over styr til fordel for et krav om den lavest mulige pris. Vi bliver ganske enkelt nødt til at blive bedre til at fortælle kunderne, at der er en klar sammenhæng mellem pris og kvalitet. Udvis derfor topprofessionalisme i alt, hvad du gør. Ha’ hjertet med og vær stolt af din forretning og sørg for at dine kunder kan mærke det. Så kan du altid stå på mål for din kvalitet, dine produkter og dine priser.

Og forresten, kvalitet er altid et valg.

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

© Copyright 2015 energio